Endnu en milepæl

Endnu en milepæl

I dag er en ret speciel dag. Ikke for alle, bare for os her hjemme på matriklen.

Niels bliver bachelor. Bum. Så gik tre år lige, med lynets hast endnu engang. Vi lå i går inden vi skulle sove (eller Niller skulle, jeg har været lysvågen hele natten, fordi jeg har haft så mange sommerfugle i maven på Niels’ vegne) og talte om, at det altså er en hel gymnasietid – en tid vi husker som varende for evigt, mens de sidste tre år har været som at blinke med øjnene. Vi blev på en eller anden måde begge en smule rørte. Jeg ved ikke helt over hvad. Måske over de overvældende følelser der ligger i, at afslutte noget. At vi endnu engang når en milepæl i vores ret unge liv – sammen.

Jeg bliver enormt følelsesladet i disse situationer. Det samme skete da Niels’ søster blev student og da min bror sidste år blev student. Jeg bliver ramt af en følelse af absolut stolthed, glæde og en lille smule melankoli og må kæmpe en brav kamp, for ikke at være pinlig familiemedlem der bryder hulkende sammen, fordi følelserne nægter at blive nede i den skuffe hvor jeg burde have lagt dem.

Jeg er bare så stolt, uanset hvordan udfaldet bliver. Jeg kan mærke det helt ind i maven (og lidt i mit lille hjerte), at det er ved at boble over der inde. Jeg er stolt af ham og af os.

Dette er endnu en ting, jeg er så ovenud lykkelig over, at vi kan krydse af listen sammen. Jeg ved ikke hvad det er, men juni-måned bringer altid pokkers meget melankoli med sig og sætter ild til alle mine følelser der brænder mig op (på den gode måde, hvis man altså kan brænde på en god måde?).

I dag er bare en af de korte. Jeg ville bare lige dele. Bare fordi.

4 kommentarer
chloe
3 måneder siden

Tillykke med ham! Hvor er din kjole fra?

lauralundsgaard
3 måneder siden

Tusind tak! Kjolen er fra Customemade :-)

Snipsen
3 måneder siden

❤️Til Niller og til dig i dag❤️

lauralundsgaard
3 måneder siden

<3 <3

Vis mere