VENNEBOG #5: JOSEFINE WINDEBALLE

VENNEBOG #5: JOSEFINE WINDEBALLE

I dag skal I møde Jose, og det er altså ret heldigt for jer.

Jose er en af de stærkeste personer jeg nogensinde har mødt, og her mener jeg ikke kun når det kommer til at åbne syltetøjsglas.Vi snakker om helt hårdkogt lady, fra Næverly Hills, bedre kendt som Næstved, der virkelig har ben i næsen. Vi mødte hinanden tilbage i 2014, hvor vi endte på hold sammen på universitetet.

Jose har helt klart været min akademiske redningskrans mange gange. Mest moralsk, eftersom vi begge er lige meget “last minute kind of gals”, der på en eller anden måde elsker at torturere os selv, ved at få fixet alt lige inden deadline. Det har ført til sene møder på Frederiksberg, hvor vi har byttet bøger, udvekslet bekymringer og grædt lidt, for så alligevel at nå det hele i tide. Jose har set mig på mit absolutte low-point inden diverse eksaminer, jeg slet ikke vidste jeg var angst for, før jeg startede på uni, og stadig tillader hun, at jeg omtaler hende som min veninde.

Jeg holder meget af Jose, fordi vi griner af de samme ting og ret tit også synes de samme ting, og det gør det altså dejligt nemt at være veninder. Vi er vokset op med mange af de samme værdier, og så tager vi lidt tingene som de kommer. Ind i mellem kan de komme som en fodbold med 80 km/t, der rammer dig lige i smasken, men det er en anden snak.

Når man kender Jose, ved man også, at hun er et enormt stort familiemenneske, hvilket jeg godt kan forstå. Jose har nemlig to søstre, som man er meget heldig også at få lov til at kende, hvis man går ind i et veninde-forhold med Jos.

11034268_10205862209663264_8868131815115409245_n

 

Hvor bor du?
På nuværende tidspunkt bor jeg i Santa Barbara i Californien, hvor jeg har tilbragt de sidste fem måneder. Mit studieophold her i Californien nærmer sig dog enden, så om to måneders tid vender jeg trofast tilbage til det dejlige Frederiksberg.

Hvad er din beskæftigelse?
Jeg er studerende på Københavns Universitet. Jeg er i skrivende stund en måned fra at færdiggøre min bacheloruddannelse i dansk. Jeg fortsætter dog på kandidatuddannelsen i sprogpsykologi efter sommerferien, så jeg forbliver studerende et par år endnu. Ved siden af studiet er jeg tilknyttet Johannesskolen, hvor jeg underviser en gang imellem.

Beskriv dig selv med tre ord.
“Strong independent woman” var min første tanke. Men på trods af at jeg helt selv har samlet mit klædeskab, hvor jeg bankede en milliard søm i med min kagerulle, da jeg selvfølgelig ikke ejer værktøj, tænker jeg at de tre ord efterhånden er lidt for hyppigt anvendt til at virke tilstrækkelig beskrivende. Jeg tror derfor jeg vil gå med spontan, kærlig og ikke mindst temperamentsfuld. Fjerdepladsen havde nok været grådlabil – eftersom vi begge er typerne, der kan bryde sammen i gråd over et afsnit af Masterchef, er det helt klart en fællesnævner i vores venskab.

Hvor kender vi hinanden fra?
Vi kender hinanden fra universitetet, hvor vi efter kort tid på studiet endte i samme studiegruppe. Jeg vil skyde på, at vi endte i samme gruppe grundet vores fælles engagement og ikke mindst et overensstemmende behov for moralsk opbakning.

18788257_10212861176267802_22103661_n

Hvad er der specielt ved vores venskab?
Det specielle ved vores venskab er, at vi har en god forståelse for hinanden. Som regel har vi begge to travlt med 117 ting på én gang, og derfor har vi ikke mulighed for at hænge ud hver dag. Dog er gensynsglæden altid stor og jeg har altid følelsen af, at vi så hinanden dagen forinden på trods af, at der ofte er gået et par måneder.
I forhold til vores tid sammen på studiet, var det ofte os der ankom tomhændet, når vi ellers havde aftalt at forberede en masse. Når man efter ti minutter måtte krybe til korset med bemærkningen: “Piger, jeg beklager virkelig, men jeg har simpelthen ikke fået læst teksten”, har vi som regel skiftevis kunne sige “Ej, det har jeg heller ikke.” Dette er ikke ensbetydende med, at vi er dårlige studerende, jeg tror tværtimod, at vi har hjulpet hinanden med at holde gejsten oppe og den paniske følelse på afstand. Så længe man ikke er den eneste, der ikke forstår en tekst eller i det hele taget har læst den, så går det hele nok.

Hvad ville du ønske du var virkelig god til?
Eftersom jeg har fået en masse spansktalende venner her i Californien, har jeg et brændende ønske om at blive bedre til spansk. Jeg havde spansk i gymnasiet, men det er efterhånden ved at være nogle år siden. Jeg arbejder derfor på sagen, nu hvor jeg har muligheden for at få det lært. Status pt er, at jeg kan synge med på Despacito.. og nej, ikke kun Justin Biebers del, men hele sangen!! Og satser stærkt på at udvide mit repetoire inden for de næste par måneder.

Hvis du selv måtte vælge en film eller en serie du kunne være med i, hvilken skulle det så være?
Nu er jeg lige gået i gang med at se den spanske serie “Las Chicas del Cable”, efter mine spanske veninder beordrede mig til det. Denne serie udgør klart drømmescenariet for mig. At være en spansktalende kvinde i Madrid i slutningen af 1920’erne, hvor man i bedste charlestonstil duller sig op og har en holder til sin cigaret, ville være toppen. Og apropos strong independent woman, så repræsenterer denne serie en del af slagsen. Jeg er fan!

Et godt råd du vil give videre?
Min mor har engang sagt til mig, at penge først har en værdi, når man bruger dem. Jeg har tit undret mig over, hvorfor pokker hun ville opfordre mig til at bruge penge – mottoet lyder mest af alt som en billet til luksusfælden, hvis du spørger mig. Jeg valgte dog at følge hendes råd og er nu godt i gang med at bruge hele min opsparing på mit udvekslingsophold i Californien. Jeg var skeptisk inden jeg tog afsted, fordi jeg godt kan lide at have et økonomisk sikkerhedsnet. Jeg tror dog, at man skal også huske på, hvor vigtigt det er at gøre noget godt for sig selv. Om to måneder kommer jeg hjem med en nulstillet konto, men med minder og oplevelser i bagagen som er uvurderlige. Det lyder så fjollet og nærmest klicheagtigt at sige at mit råd er YOLO, men det er bare så sandt. Det kan selvfølgelig være en farlig indstilling at have, eftersom at man kan retfærdiggøre næsten alt med argumentet “jamen jeg lever jo kun én gang, så selvfølgelig skal jeg købe de sandaler”, men for mig har det været en god måde at løsne lidt op og give lidt slip.

18817028_10212861176307803_1203756541_n

En ting du ved om mig, som der ikke er mange andre der ved?
Det er faktisk lidt svært, eftersom du er utrolig god til at dele ud af dine oplevelser, erfaringer og holdninger på din blog. Hvis jeg skulle nævne en ting, som ikke alle ved, er det nok din alsidighed og selvironi. Du ser bragende godt ud på forsiden af diverse magasiner, men du er også frisk på at smide technoarme på LA bars dansegulv. Du er sød, sjov og nede på jorden – den perfekte kombi.

Hvad er din største frygt?
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg lidt af en bangebuks. Jeg er typen, der tør sige min uforbeholdne mening i diverse fora, men om så jeg blev tilbudt en million kroner, så fik du mig ikke op i Det Gyldne Tårn. Det er dog helt klart blevet værre med årene. Jeg har en teori om, at jo ældre man bliver, jo større en bangebuks bliver man, da man i højere grad er bekendt med de konsekvenser, der kan forekomme i den givne situation – ignorance is bliss som man siger. Hvis jeg skal udpege én bestemt frygt, der har fyldt mest er det dog uden tvivl frygten for elementet vand. Dette skyldes højst sandsynligt det faktum, at jeg aldrig har været den bedste svømmer. Havet er en skræmmende størrelse og hver gang jeg bevæger mig ud på det, er det med stor respekt.

Følg Jose på instagram: @josefinewsa

1 kommentar
VenterPaaVinBlog
3 måneder siden

Hørt - ikke for alverdens guld, skulle jeg op i det tårn :-o Jeg er sååå irrationel omkring det. - A

Vis mere