Vennebog #7 Alexander Ørnø

Vennebog #7 Alexander Ørnø

Ørnø er en af mine ældste venner, selvom vi først lærte hinanden at kende i slutningen af 7.klasse, da jeg stod over for at skulle skifte skole og skulle starte i Alexanders klasse. Vi blev ret hurtigt venner, eller hvad man nu kalder det, da Alexander var en ret forsigtig fyr. Men har var mega sjov og så havde han en Suzuki Samurai (en knallert), der var BEYOND cool!

Senere kom vi i samme gymnasieklasse og har egentlig hængt sammen siden folkeskolen. Ørnø havde sit eget aneks, hvor man kunne slå gækken løs. Jeg tror, at Ørnø er et af de mennesker jeg kender, der har ændret sig aller mest – og med det mener jeg blomstret virkelig op. Da vi gik i folkeskole, var Ørnø ikke så meget for arrangementer med mennesker han ikke havde mødt før – i dag er han et af de mest sociale, åbne og vellidte mennesker jeg kender.

.. og nååå ja, så var Ørnø den eneste 16 årige med en hjemmelavet bar på sit værelse (altså en rigtig bar, med disk og vandhane) med så dyrt sprut, at man ind i mellem fik en lille regning med hjem, hvis man nu havde haft en rigtig flot aften.

16904844_10212467682355199_5364109564508107596_o

Hvor bor du?
Jeg bor på Nørrebro i en lille bitte lejlighed, som jeg har gået og renoveret det sidste 1½ år. Jeg bliver nok aldrig nogensinde færdig, men jeg hygger mig nu meget godt med det. Jeg er blevet super god til, at købe åndsvagt dyre/ligegyldige ting til lejligheden og så leve af havregrød i 2 måneder derefter. Hvem kan fx undvære en kogende vandhane? Det kunne jeg i hvert fald ikke.

Hvad er din beskæftigelse?
Jeg arbejder som hotel concierge på et af Københavns 5-stjernede hoteller – et enormt spændende og sjovt job. Ved siden af det arbejder jeg som bestyrer på en natklub i København. Og så er jeg desuden uddannet butler.

Beskriv dig selv med tre ord.
Overvejede virkelig at quote Nik & Jay med ”ung, smuk, rig og berømt”, men det var desværre 4 ord (øv øv) – så det må blive hårdtarbejdende, detaljeorienteret og loyal.
Hvor kender vi hinanden fra?
Vi kender hinanden tilbage fra folkeskolen hvor du kom ind i min klasse i 7. klasse, så vidt jeg husker. Tænk at du har kunnet holde mig ud så længe.

Hvad er der specielt ved vores venskab?
Alt er altid fuldstændig som det plejer, når vi ses. Om der er gået en uge eller 2 måneder, så falder vi altid i hak. Altid noget at snakke om, alvorligt som hamrende useriøst.

386878_2619232048169_1191162223_n

Hvad ville du ønske du var virkelig god til?
Spille klaver! Det er så ualmindeligt blæret at kunne spille klaver.

Hvis du selv måtte vælge en film eller en serie du kunne være med i, hvilken skulle det så være?
Desperate Housewifes! Jeg ville være en fremragende Bree. Ellers så James Bond: The Man With The Golden Gun.

Et godt råd du vil give videre?
Rejs noget mere, og husk at holde ferie. 2 råd som jeg i hvert fald burde tage imod.

Hvad er din største frygt?
At ende alene omgivet af katte. Jeg kan godt være en arrogant idiot, og er generelt ikke skide god til at ”lukke folk ind”, så sådan noget som at skulle have en kæreste eller generelt bare snakke om følelser, har jeg et ret akavet forhold til. Malou og Laura driller mig tit med at jeg er håndsky, haha.

En ting du ved om mig, som der ikke er mange andre der ved?
For efterhånden en del år siden arbejdede jeg sammen med Laura på en tankstation i Espergærde. Her beviste hun hvor god hun var til at spise Foccacia boller (eller pizza runding som hun kaldte dem), og samtidig hvor lidt hun vidste om biler.

 

Ingen kommentarer
Vis mere