Postkort fra Havana

Vågnede ret tidligt, som i 03.12 og var lysvågen mens jeg overvejede hvornår jeg kunne tillade mig at vække Niels. Han var jo ligesom også gået ret tidligt i seng. Prøvede at vælte lidt rundt i sengen for at se om han vågnede, for så efterfølgende at kunne være sådan lidt ‘ej-ups-hovsa-men-nu-hvor-du-alligevel-er-vågen-skal-vi-så-ikke-stå-op’-agtig. Virkede ikke..

Hjælper heller ikke at der er så lydt i lejlighedskomplekset (prinsesser fra blokken kan godt komme igen), at man kan høre hvis der er nogen der hoster oppe på 4. eller når der er nogen der tæver en anden (som forhåbentligt er voksen). Fik liv i Niller omkring 07.45 og så afsted!

Vi har lavet denne video over vores dag i Havana – synes selv billederne er knivskarpe. Man kan altid tale lidt om vore ustabile kameraføring, men det hjælper skide meget at have et godt kamera som det her fra Sony. Det spiller bare.

XX

Havana here we come

Cancun 07.03: efter at have været offer for den mexicanske effektivitet, hvilket er ikke eksisterende, er vi checket ind, visum-stærke og klar til afgang… Om tre timer.. Kan derfor se frem til tre timer hvor vi skal prøver samtlige solbriller i sunglasshut, velvidende at vi ikke har intentioner om at købe et eneste par.

Havana: jeg er chokeret – over ret meget. Havde indstillet mig på ultra kommu-stat, men havde så lige glemt at afstemme hvad det egentlig betyder. Er jo vant til at komme i outdated østblok i Berlin der er både sjovt og cool, fordi vi alle sammen er enige om, at det bare er noget vi leger i 2016…

Vi har lejet hus på airbnb og bliver afhentet af halvanden meter vært i lufthavn. Han kører cool miljøsvin af en bil fra 1951.Burde undersøge gennemsnitslevealderen på Cuba, er sikker på den ikke er meget højere end 15 år med alt den forurening. Vi ankommer til adressen og indgangspartiet ligner lidt en åbningsscene fra SAW og jeg er ved at skide i bukserne over, at vi skal bo i lejlighedskompleks, der slet ikke så sådan ud på billedet.

Så står man der med stor karseklippet gringo-kæreste og oser af skrøbelig turist. Burde bare efterlade mastercard og pas på trappetrinet, det ville sikkert gøre processen lettere. Vi bliver lukket ind i en lejlighed på størrelse med et kosteskab, der bare heller ikke så sådan ud på billederne og må lige ligge ansigtet i ‘wauw-her-er-fantastisk-selvom-jeg-ikke-mener-det’folder. Altså igen, jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, gad jo ikke betale 300 cuc (1 cuc svarer til 1 euro) for en enkelt overnatning på rigtig autoriseret hotel.

Er pænt sikker på at vores seng er belagt med plastik under lagenet. Der er i hvert fald noget uautoriseret knirken hver eneste gang man vender sig..

Besluttede os for at gå ud og udforske Havana… I regnvejr… Jeg mener bare, altså hvordan kan man rejse om på den anden side af Planet Earth, træde ud ad døren og så pludselig blive i tvivl om hvorvidt man befinder sig på Søborg Hovedgade en hvilken som helst onsdag eftermiddag i November?

Heldigt at Gringo-kæreste taler skraldespansk (ej han er faktisk ret god, men holder lidt igen med det imponerede ansigtsudtryk, da jeg forudser et storhedsvanvid der kunne få taget i det kongelige teater til at lette). Vi finder i hvert fald hurtigt ud af, at WIFI er et ret sjældent fænomen og der er tilsyneneladende ingen der ved hvor man kan finde det eller hvor man kan købe koden.
Det er nemlig sådan på Cuba, at wifi kun er tilgængeligt på udvalgte offentlige steder (de er tilgengæld ret lette at spotte da der er så mange mennesker samlet, at jeg først spurgte Niels om der var gang i en eller anden form for folketælling). De store hoteller sælger wifi på timebasis – til 7 cuc for en time… det er sgu dyrt… Hvis man køber det i de meget få butikker der sælger de kort hvorpå koden står, kan man få en time for 2 cuc, hvilket selvfølgelig er til at foretrække. Dog har vi prøvet at skaffe wifi hver eneste dag i en uge, men er hver gang blevet mødt med beskeden om, at der er udsolgt og vi skulle komme tilbage i morgen. Det er jo ikke fordi det er dødsens vigtigt at kunne tjekke facebook og opdatere instagram, men det er for eksempel meget lækkert lige at kunne give livstegn til vores mødre og tjekke tripadvisor.
Vi endte med at slå vejen forbi et af de helt store og meget gamle hoteller, hvor vi drak kaffe og var på nettet mens regnen piskede ned. Fik lige advaret moderskibet i DK om, at vi nok ikke ville give meget lyd fra os før vi er tilbage i Mexico City på fredag.
Gik hjem og gik omkuld allerede 17.45 – bliver aldrig en haj til det jetlag.

XX

Rejsedagbog: afrejse

Fredag d.09.12.2016 : klokken 09.16

Kastrup: Sidder pt i Kastrup lufthavn og har  været alene i en time og 4 minutter. Saa langt saa godt. Er dog allerede træt af, at jeg valgt ikke at tage min computer med, da jeg har faaet nyt smart tastatur til min Ipad. Egentlig skide smart, hvis altsaa bare det nu havde virket… For det første mangler AA, hvilket er derfor jeg maa skrive med aa.. Tænk engang at man bruger det lille pis-bogstav saa meget. Kunne det ikke have været Z eller X der havde ladt livet? For det andet, saa lystrer tasterne ikke helt, især mellemrumsknappen, hvilket medfører helt nye og hidtil ukendte ordsammensætninger. Maaske man burde tage patent paa noget af det? Har alleredenu planlagt at tilluske mig adgang til Nillers com, hvis jeg skulle have brug for at kradse noget ned.

Er indtil videre ogsaa ok træt af mig selv… har haft i omegn af 200 rejsedage, hvilket man skulle tro gjorde mig til en habil lufthavnsgænger. Well guess again… Naaede at gaa i panik 30 gange over, om alt nu er i orden, om jeg havde nok tid til at komme gennem security og om min baggage kan naa at komme med på (HOV DER VAR DEN FANDME! VICTORY!) det næste fly. Har derudover valgt at rejse i lækker buksedragt fra Munthe, hvilket i teorien er en skide god ide, da den er sindssygt behagelig. I praksis betyder det, at jeg skal sidde halv-nøgen på ikke særligt skønt flytoilet når tissetrangen indfinder sig… Helt seriøst, hvorfor er det, at jeg aldrig lærer noget af tidligere fejl?

Er også lidt træt af, at jeg ikke lige slugt en skål koldskål inden vi tøffedei lufthavnen. Sidder nu med knurrende mave og har det lidt stramt over, at skulle bruge halvdelen af opsparringen på mad her..

Kastrup 09.55: så, så man lige mig stå der hos Joe and the Juice og fuldstændigt have glemt, hvor skide inkompetente en flok gymnasiedrenge med hestehale kan være. Ej undskyld mig, men hvordan kan det tage 18 minutter at blende et æble og en gulerod? Endte selvfølgelig med at sprinte ud til gaten, med et stks “Go away Doc” til overpris, mens jeg rigtigt flovede mig over mit valg af morgenmad.. Og så har de the nerve til at stå der og lave juice til sig selv, mens vi står der og tripper, hvorefter de skriger op “SÅ ER DER JUICE TIL LAURA”, siden hvornår kom vi på fornavn?

In the air 15.09: sidder nu i mega fly på vej mod Mexi og kan slet ikke fatte, at jeg har været så heldig at snige mig til hele TO sæder for mig selv. Har rigtig taget skoene af og smækket begge stænger i vandret, mens jeg tænker lidt, at dette må være monkey class’ svar på super suiten. Dog er Condor pisse nærrige med deres entertainment – hvis ikke jeg vil se TinTin over and over again de næste 12 timer har jeg værs’go at hoste op me 10 hele euro. Desuden er mand foran mig begyndt at sidde og pille ved ryglænet på sit sæde og jeg ved han ligger på skødet af mig så snart han har luret hvordan sådan en fætter lige fungerer.

Hvad sagde jeg? Har nu et styks rødhåret super-tysker på skødet der hele tiden vender sig om og kigger surt på mig hver eneste gang jeg så meget som overvejer at ændre benstilling.

.. hmm, hvem tager et spædbarn med på en 12 timers flyvetur? Jeg spørger bare. Står der ikke noget i en eller anden menneskerettighedskonvention om det? Først og fremmest fordi jeg tænker, at bebs ikke har det fedt, ellers ville yngel nok ikke vræle så meget. Derudover tænker jeg om det er en ny torturform at spærre folk inde i små rum med grædende spædbørn hvor der er no place to hide? 11 timer og 19 minutter to go.

In the air 01.39 (eller 19.39?): har nu været i luften i 11 timer og tyve minutter. Har indtil videre indtaget: pringles, mælkesnitte, noget der muligvis kunne kategoriseres som pasta med kødsovs (men man ved aldrig rigtig med det flymad der..er det oksekød? Er det kylling? Ingen ved det, men det er sindssygt spændende). Sluttede af med tomatchips. Valgte at sove mig igennem måltid nummer to. Viklede mig ind i tørklæde og sovebriller og gik fuldstændig ud, som om jeg havde inhaleret en klud med klorofom. Kan dog skrive bogen *442 måder at sover på et flysæde*… Gud hvor ville man dog ønske at man var halvanden meter høj ind i mellem… tænk at kunne folde sig sammen som en miniature gravhund og bare sove uforstyrret.

Lige straks gør vi klar til at afvikle landing. Ryger selvfølgelig ind i voldsom turbulens lige så snart skiltet med sikkerhedsbæltet tænder. Kunne have kvalt tysk kvinde med dertilhørende yngel på rækken skråt foran mig, der begyndte at skrige, hvilket automatisk fik børnene til at skrige, hvilket startede en dominoeffekt af barneskrig og skrål. Fuldstændig som i 101 dalmatiner, hvor hundene videregiver vigtige beskeder ved at give hals samtidig.

Turen er gået let og jeg har heldigvis ikke været ude i forsinkelser eller andet alvorligt bøvl der kunne forhindre mig i, at se Niels og drage videre mod Havana i morgen.
XX

Langdistance og genforening

Efter 15 timers rejse, en kø til immigration der var Roskilde festival værdig, kunne jeg endelig hive mine 15 kilo bagage af rullebåndet, skride hurtigt gennem customs og ud i den lune Mexicanske decembernat. Havde glemt hvor klistret deres varme er og mit tøj klaskede sig instinktivt ind til kroppen. Lignede fandme Cirkus Arenas dresserede søløve..

Først kunne jeg ikke få øje på Niels og det stak lidt i hjertet. Kunne han virkelig være gået på toilettet eller ud for at ryge i dette øjeblik hvor jeg havde planer om en alvorlig genforeningsscene, hvor jeg skulle løbe i armene på ham i slow motion til noget meget dramatisk/romantisk underlægningsmusik som vel udemærket kunne være indspillet af Celine Dion?

Dér stod han og tårnede halvanden meter op over alle de andre og vinkede ivrigt. Så ramte det mig med 200 km/t – Gud hvor havde jeg dog savnet ham. Min måde at deale med alt det her langdistance show har været at holde det ud i strakt arm, ikke lade afsavn styre min hverdag eller mit humør og så har jeg ikke rigtig tilladt mig selv virkelig at mærke efter i maven, hvor ondt det egentlig har gjort undervejs. Nu stod han der og smilede og krammede mig på den helt rigtige måde, som kun meget få personener kan og så kunne jeg ikke holde det tilbage mere. Små salte tårer løb om kap ned af kinderne på mig, mens alt jeg kunne mærke var lettelse. Vi klarede det sgu. Lidt som hvis man skal til eksamen og egentlig er en del mere stresset end man lige havde regnet med. Når det er slut vælter forløsningen ind over en og skuldrene falder på plads igen.

Det er måske ikke det rigtige for nogen, sådan at lukke af for sine følelser, men jeg har en ide om, at det sidste halve år havde været uendeligt langt og endnu hårdere hvis jeg havde tilladt mig selv at synke helt ned i afsavnsdybet.

Det giver en sejrsfølelse når man i en alder af, nu 23år har kørt langdistance i lang tid og af flere omgange, og har holdt ved og holdt ud. Jeg tror de næste 6 uger bliver sindssygt spændte, intense og alt hvad jeg drømmer om.

XX

4 måder at dø på i december

Jeg har før skrevet indlæg om alternative måder at kradse af på, som han læses herher og her. Der er dog ingen større risiko for tidlig afgang, end december der, udover julehygge og næstekærlighed, også medfører en lang række uforudsete farer. Derfor har jeg her nedfældet 4 hurtige måder at dø på i december:

No. 1: Der er tilbud på and i Føtex og du har intentioner om at være på pletten – nu skal juleaften fandme reddes. Hvad du ikke har overvejet er, at Føtex’ tilbudsavis altså kommer ud til samtlige mennesker i kongeriget Danmark og du skal for alvor skrue rundsavene på, hvis du skal gøre dig nogen som helst forhåbning om, at rive Joachim Von And med hjem i dag. I maser ind genenm den automatiske dør og okser mod frysemontren, som var det den første dag med januar udsalg hvor du kunne få en Iphone, et slot på Lolland og en dværgkanin for 500kroner. Der er kaos og tumult og du overvejer et kort øjeblik at råbe “forsæt uden mig!”, som det dramatiske væsen du nu engang er. Dér ligger den. Den aller sidste and. Du spurter afsted, som var du Usain Bolt, og gør dig klar til at smække dine fedtede havregrynskuglehænder ned på anden, da en anden kommer frem til montren samtidig med dig. Det kunne være blevet et blodbad, men det blev det ikke. I ender i godt gammeldags slagsmål, hvor du må indse, at din modstander både er større og stærkere end dig. Ved et uheld presses du ned i frysemontren, hvor du går i kramper og ender med at fryse ihjel.

No. 2: Du har været i Magasin Du Nord for at skaffe den helt perfekte Kählervase til mormor – jep limited edition. Du kastede dig over aller sidste styks stribet fabriksporcelæn, holdt den op i vejret som var det Champions League pokalen du havde vundet, mens du i et arrogant tempo slentrede mod kassen. Udover at køen er så lang, at den eneste ventetid der er værre er, når du sidder i kø hos SKAT. Endelig! Din tur! Og ja tak, der skal byttemærke på, og ja tak, du vil gerne selv holde bonen, og øh undskyld pakker I den ikke ind?! Du bliver henvist til såkaldt “pakkestation”, hvor Magasin har stillet gavepapir og glitterbånd til rådighed, så voksne mennesker kan lege julestue og konkurrere om grimmest, ikke-særligt-pro indpakkede gaver. Du får møvet dig hen til en af de, stærkt ombejlede, pakkestationer og gør klar til at indpakke gave som aldrig før. Efter at have klistret dit hår fast med tape, klippet dig selv i armen og skåret dig på papiret, er du kommet så langt, at du nu kan gøre klar til at komme gavebåndet på. Du har dog svært at vurdere, hvor meget eller hvor lidt du skal bruge, så du hiver bare løs – sådan en K. vase er altså en ordentlig satan. Bag dig lyder pludselig en meget skrap stemme, der gør opmærksom på, at du altså ikke må bruge så meget bånd, hvilket egentlig giver dig i chok og da du vender rundt for at forsvare dig, får du ved et uheld viklet båndet rundt om halsen og en omgående strangulering finder sted, midt i Kählervase-indpakning, bånd-restriktioner og “Simon-på-4-er-blevet-væk-fra-sin-mor-find-ham-på-4”-kald.

No. 3: julestress betyder mange mennesker, der alle sammen tonser op og ned ad strøget som var det VM i hundrede meter løb. And gues what? Du er selvfølgelig en af dem. Du har selvfølgelig travlt og har ikke tid til at stoppe op og nyde det fine julelys paa Illums Bolighus, ligesom alle andre tilsyneladende har. Du tonser derfor i zig-zag mellem alle glade og købegale mennesker der har besluttet sig for, at forhindre dig i at naa alle de ting du egentlig havde sat dig for. Døden indtræffer da du overser en mindre hær af børn der brager ud af Disneybutikken i ført syntetiske prinsessekjoler, plyssede dyr og plastikdimser fra helvede. Som en mindre højresvingsulykke kommer du ind under horden af børn, der ikke har planer om at stoppe deres skrig og trampe-show. Du bliver derfor fuldstændig kørt over af en størrelse 27 og ender dine dage mast fuldstændig flad, lige foran storkespringvandet.

No. 4: der er julestue hos tante Oda og du er inviteret. Du ved det betyder Gløgg, æbleskiver og julemusik for fuld hammer. Hele den pukkelryggede er inviteret og du ved, at det kræver ekstra mentalt overskud at deltage. Da det ikke er noget du ligger inde med, beslutter du dig derfor for, at fyre op for en ordentlig Gløgg brandert. Jo flere der spørger om dine fremtidsplaner, jo mere snaps hælder du ned i løgnhalsen. Pludselig kan du ikke styre processen og du lider druknedøden, da du ved et uheld faar waterboardet dig selv og pludselig har lungerne fulde af juledrik.

 

2367d2b889b8fccff4914cf7db9baf16

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault