Den monumentale sindssyge: forelskelse

I går aftes sad jeg med mine to bedste veninder på en altan på vesterbro og drak noget meget tvivlsom vin, talte meget højt og nød den lange sommeraften, hvor solen aldrig helt gik ned. Som det nu engang er med veninder, så får man talt om rigtig mange ting, sådan når det ene glas vin tager det andet. Pludseligt tager man sig selv i, at sidde tre halv snaldrede filosoffer, der får tænkt nogle MEGET dybe tanker om nogle MEGET dybe emner.

Emnet drejer sig ind på forelskelse. Især det at være nyforelsket.

At være nyforelsket er måske den dejligste følelse. Alt er nyt, spændende og det føles som om ens indvolde konstant har gang i en”intens tango” (som ham den nasale vært fra Vild Med Dans sten sikkert ville kalde det) og det er som om man slet ikke kan fungere normalt. Varmen i brystet hver gang man tænker på sit hjertes udkårende, de små smil over sms og den lidt dårlige samvittighed over, at man har lyst til at bruge hvert muligt minut med den her person, selvom man godt ved, at man har andre relationer at pleje.

At være ven med en nyforelsket er måske ikke den dejligste følelse nogensinde. Det kan være udfordrende, netop fordi det virker som om ens ven er et hylster, hvor hjernen er taget på solferie og har efterladt kroppen til bare at dalre lidt rundt, så der ikke er nogen der finder ud af, at der faktisk ikke er nogen hjemme. De er fraværende og tossede, og helt igennem skønne! Kan huske at jeg en dag stod og lavede mad med en veninde, der var i første fase (så fuldstændig kuldret). Jeg tonsede rundt i køkkenet for at få mad klar til os, og satte hende til at vogte cashewnødderne der skulle ristes. Efter et par minutter lugter der en smule brændt – indser at ven har glemt ALT om sit one job (at nødder ikke skulle brænde på) og står med snotten nede i tele og smiler på den der fjogede måde, hvor man godt ved hvad klokken har slået.

Som ven til en nyforelsket er det altid vigtigt at huske, at give plads og lade sine venner og veninder nyde den meget specielle tid. Ingen dårlig samvittighed og ingen sure miner. Man må væbne sig med tålmodighed og vente på, at de kommer op til overfladen igen. Fordi det gør de på et tidspunkt, men  hvor er det vigtigt at give plads til, at der sker forandringer i hinandens liv. Jeg kan selv huske, da jeg først lige mødte Niels, at det var en frygtelig følelse at stå med, når ens veninder skulle give en dårlig samvittighed og man hele tiden skulle opretholde terrorbalancen og dele nok ud af sig selv på alle fronter. Man er ramt af monumental sindssyge og har svært ved, at tænke fuldstændig klart, når følelser og hormoner brager rundt i kroppen på en, og hvis nogen bad om ens venstre arm, så gav man den bare til dem, uden at bekymre sig om hvorfor og hvordan. Og der står altid en eller anden forudrettet veninde, der lidt i sjov siger “nu ikke noget med at blive kærestekedelig”, selvom man godt ved, at hun faktisk mener det. Man skal da have lov til, at være kærestekedelig lige i den tid, skal man ikke? Selvfølgelig skal man prioritere alle sine relationer, men det kan meget nemt blive meget stramt, hvis man hele tiden skal køre på samvittigheden. Og udtrykket “at være kærestekedelig” er noget af det tarveligste jeg ved. Så længe veninderne ikke aflyser aftaler i sidste øjeblik, eller er uærlige omkring deres prioriteter, så burde man kunne finde fuld forståelse.

Og ja, som veninde kan det være rigtig svært at vænne sig til, at ens relation ændrer sig – men sådan er det altså bare, når der kommer en spiller mere med på holdet. Og det tager noget tilvænningstid for alle parter. Når man selv er faldet til ro i et parforhold, er det også der man finder ud af, at få det hele til at spille sammen og hvor vigtigt det er, at prioritere alle sine relationer.

Tror personligt at vi herhjemme ville få pip, hvis vi skulle sidde lårene af hinanden. Det er dejligt at komme ud, og få talt med nogle andre mennesker. Komme lidt ud af sin bobbel.

Forelskelse er det dejligste – lad nu hinanden nyde det.

Kan man kræve at sin kæreste træner?

For et par uger siden hørte jeg Mads og Monopolet, mens jeg sad og kørte en iskaffe ned ovre ved kanalen ved Christiansborg (mit yndlings hangout place her om sommeren). En fyr skriver ind, at han er blevet gift med den her skønne kvinde, men at hun er stoppet med at træne, hvilket hun har gjort meget før hen. Hun har ikke taget på eller ændret hvordan hun ser ud (hvilket hun bare skal have lov til, hvis hun har lyst), men han synes det er ærgerligt, at det ikke føles som om hun gider gøre noget ud af sig selv. Kunne han tillade sig at italesætte det overfor hende?

NEJ…DIN..KÆMPE…BANAN!

Den første tanke der slog ned i mig var, hvor ualmindeligt uforskammet og tarvelig manden var. Hvad bilder han sig egentlig ind? Jeg kunne forstå, hvis kone havde taget uforholdsvist meget på, og han bekymrede sig om hendes helbred, men fordi han ikke føler at hun gjorde sig lækker nok for ham? Altså hvis jeg altid skulle gå i tøj som min kæreste synes jeg så “lækker” ud i, så joker vi meget med herhjemme, at jeg udelukkende ville gå i hotpants, mavebluse og stiletter og ligne en der any second ville kaste sig op på køleren af en bil og begynde at vaske den for et par dollars. Derfor klæder jeg mig for eksempel ikke på for min kærestes skyld, men for min egen (indsæt kæk smiley).

Hvis din kæreste ikke træner, så er det måske der er nogle andre ting i livet der fylder, eller fordi man finder sit overskud et andet sted en på løbebåndet. For et par år siden, mens jeg stadig studerede og ikke arbejdede så meget som model, havde jeg nogle perioder hvor jeg simpelthen ikke gad at træne. Niels kunne ind i mellem godt stikke lidt til mig omkring det, og jeg blev simpelthen så såret – måske også lidt FOR meget, men jeg vidste jo godt at man ikke fik en sixpack af at spise kinder chokolade og lytte til podcast på en bænk. Ikke at det var hans intention, men det sårede mig dybt og irriterede mig samtidig også, da jeg ikke ville forsvare hvorfor jeg hellere ville drikke kaffe med mine veninder, eller tage en lur på sofaen. Det fik mig nærmest til bare at have endnu større modstand på projektet. Først undskyldte jeg med, at jeg ikke havde tid. Sandheden var nok, at jeg simpelthen ikke gad. Jeg jonglerede mange andre ting og når jeg endelig havde en time eller to til mig selv, så ville jeg hellere finde velvære på en anden måde. Og det blev respekteret.

Når jeg går op i fitnesscenteret, tager i svømmehallen eller binder løbeskoene er det ikke med tanken om, at der er nogen der skal synes jeg er lækker, gøre mig til eller gøre det for andre end mig selv. Hvis jeg pludseligt har lyst til at tage en beslutning om, ikke at motionere så er det i orden og jeg ville blive SÅ ked af, at en kæreste skulle stå og føle sig forudrettet og “snydt”, og tænke at jeg ikke gjorde nok ud af mig selv for HAM.

Der er så meget smæk på i vores liv i dag, og vi bliver bombarderet med indtryk, udtryk og forskellige opfattelser af hvad man skal og bør. Gluten eller ikke gluten, laktose eller ej? Kød? Yoga? 8 timers søvn? Pensionsopsparing, madlavningskursus, ferie til Maldiverne. Alle andres vellykkede risotto, flotte trænede numser, uretfærdige tan og lækre instagram-livsstil. Er der ét eneste sted i denne verden, hvor man bare burde kunne slippe for det, burde være derhjemme i sit parforhold. Hvor man bare lige kan slappe af, og spise en skive hvidt brød med nutella og have en bums i panden uden at tænke over det. Give yourself a break.

Det er slut med at ødelægge mit hår!

DETTE INDLÆG ER SPONSORERET AF RØNSBØL

Jeg har noget irriterende hår. Sådan noget der vokser langsomt og som slasker og klatter, og altid ligner en fuglerede når jeg vågner om morgenen. Og nå ja, så er jeg ramt af forbandelsen der lyder, at hver eneste gang jeg har en perfekt hårdag, så skal jeg absolut, ikke en fløjtende fis.. bevares, der er andre der får mit hår til at se godt ud, men det er ikke noget jeg selv mestrer.  Derudover har jeg forsøgt at gro min page ud siden 2015, og er nået noget ala 8 cm ned.. på 3 gode år.

Som barn, kan jeg huske, at jeg har set reklamerne i fjernsynet, hvor en pige med meget langt og meget smukt hår brugte en meget lilla shampoo, der muligvis var lige så giftig som det så ud. Det forhindrede mig dog ikke i, at tigge og bede min mor om, at købe shampoo fra reklamerne, så mit hår også kunne blive langt og flot. Forestil jer skuffelsen, efter at have brugt giftig shampoo i lang tid og det eneste jeg havde opnået var spaltede spidser og meget tørt hår..

Siden da har jeg brugt mange spændende ting til håret. På daglig basis eksponeres jeg for alle mulige former for hårprodukter med parfume og andet kemi, der sidst på dagen får min hovedbund til at være utrolig træt. Det er der ikke så meget jeg kan gøre ved – det er en del af mit job. Men noget jeg kan gøre noget ved er, hvordan jeg selv passer på mit hår og min hovedbund!

Jeg er tidligere blevet introduceret til RØNSBØL, der laver hud- og hårpleje uden parfume og parabener.
Jeg har testet RØNSBØLS haircare serie, som består af:

  • Extra care shampoo – en shampoo der kan anvendes af alle hårtyper! En fugtgivende og reparerende shampoo, der styrker håret.
  • Extra care balsam – en let og lækker balsam, som virker ret let i konsistensen men virkelig har noget power, der gør håret blødt og lækkert. For bedste virkning, lad den sidde cirka 2 minutter og så skyl ud.
  • Hair oil – indeholder blandt andet macademia olie. Denne olie giver fugt til håret og hjælper især hvis håret er blevet tørt (det bliver mit især i denne varme). Jeg har taget et par dråber og masseret ind i mine spidser og det har virket upåklageligt!
  • All-in-one-treatment – en sand favorit! Et produkt man ikke skal skylle ud, men som skal masseres ind i håndklædetørt hår. Første gang jeg prøvede det, virkede det lidt som balsam og jeg var nervøs for, om det ville efterlade mit hår fedtet, men tværtimod så mit hår sundt og glansfuldt ud. I denne her, er der også varmebeskyttelse, så når man for eksempel skal føntørre sit hår eller sætte det med varme, kan man gøre det med god samvittighed.

Alle sammen uden parfume og parabener, og indeholder naturlige ingredienser som for eksempel macademia olie. Vi eksponeres generelt for rigtig meget kemi, jeg tror det bliver meget svært at undgå, men vi kan træffe nogle aktive valg, i forhold til hvad vi vil tillade. Jeg går meget op i, hvad jeg især kommer i og omkring hovedet (I kan derfor også læse om et tidligere indlæg sponsoreret af Rønsbøl, hvor jeg fortæller om deres hudpleje her).

Problemet for mig med “rene” produkter er, at jeg før har oplevet at mit hår ikke blev rent nok. Det fedtede hurtigt til igen og i stedet for at skubbe min hårvask, som jeg også forsøger at blive bedre til, så måtte jeg faktisk vaske det oftere. Det har ikke været min oplevelse med Rønsbøl – jeg har ellers altid ment, at det var fordi mit hår havde bruge for noget der var “skrappere”. Så virkelig positivt!

Man kan ikke fikse spaltede spidser, men man kan pleje sit tørre hår. Sommeren og varmen er for alvor over os, og det er hårdt for både hud og hår. Jeg har været så inderligt overrasket over, HVOR godt denne serie fra Rønsbøl har fungeret. Mit hår har været glansfuldt, blødt og set utroligt sundt ud, samtidig med at jeg let har kunne style det efterfølgende. Problemet med meget plejende produkter kan være, at håret efterfølgende bliver for glat og “sundt”, så det bliver svært at style. Med Rønsbøl har min oplevelse været, at jeg sagtens har kunne style mig hår og det er forblevet sundt og glansfuldt at se på.

Hvis du kunne tænke dig at give nogle af Rønsbøl produkterne et skud, så kan du få 20% med koden LAURA20. Og lige et lille tip: så har Rønsbøl lavet Kits, som man altid sparer penge på, og dem er der også 20% på + gratis fragt!

Noget om en familieferie

Godt så.

Jeg er på ferie.. har min 3. Uges ferie siden vinteren 2017 og tanken om at skulle slappe af og flade ud, har nærmest fået min hjerne til at gå i pause mode lige siden maj måned startede.. På den der ”the brain has left the building”-måden, som også sker for mig i eksamensperioder og i hvilken som helst bar lørdag aften, hvor jeg får en slags ”ud-af-kroppen-oplevelse”, når jeg helt ukontrolleret, hører mig selv sige at der er shots til alle, mens jeg svinger dankortet over hovedet som en rodeo lasso….

Jeg er i Grækenland på familieferie. Mine forældre har været gift i 25 år, og har netop udstået det famøse sølvbryllup. Så så man lige mig, gå total i panik over at have mønsterbryderforældre der blev sammen, så man pludseligt skulle diske op med æresport, hornorkester og en eller anden form for dimse-gave, der bare skulle prøve lidt at vise, HVOR sejt  25 år egentlig er – UDEN at have nogle venner jeg kunne spørge til råds om hvordan og hvorledes. Tror jeg har én ven, hvis forældre også stadig er sammen. Havde et mentalt break down over at være max ukreativ. Det endte i tårer og frustration, hvilket min bror lige fik under kontrol. Og så fik vi konstrueret noget der kunne minde om en æresport (der var noget tyl og noget gaffa involveret, og min bror der gentagende gange spurgte om jeg var sur, hvilket jeg ikke var, kun træt af at være meget lidt handy).

I stedet for fest, er vi nu i Grækenland.

Jeg tror måske jeg har glemt hvordan man slapper sådan rigtig af – altså der hvor man når at glemme hvilken ugedag det er, hvad man selv hedder og hvorfor man dog nogensinde har gidet besvære sig med at tage sko på. Det er som om mit stressniveau skal stige, inden jeg kan falde helt til ro. Det startede egentlig i går, da jeg lige skulle pakke de sidste ting til turen. Vaskemaskine er ikke noget vi ruller med, så jeg har fundet en vaskeservice som jeg har været mega glad for. Dog åbner jeg posen med det rene vasketøj og indser til min skræk og rædsel, at ikke mindre end 8 af mine (engang) hvide t-shirts højst sandsynligt er blevet vasket med noget orange… Alle t-shirts ligner noget, der er blevet brugt til at tørre en spray-tan kabine af, efter brug. Helt plettet og tarveligt. Fik et vredesudbrud af dimensioner. ALLE mine hvide t-shirts med og uden print… Niels lå stadig under dynen. Tror han forstod at han gjorde bedst i, at ligge musse-stille og komme med supportive ”ej okay!” og ”helt grotesk” i de præcis rette mængde. Senere er jeg blevet informeret om, at jeg lignede Hades fra Herkules.. Man kunne næsten fornemme flammerne omkring mig og røgen ud af ørerne.

OKAY, der er 3 timer til afrejse, der er ikke noget jeg kan gøre ved det nu, andet end at klage.

Sprinter på posthuset, da jeg har bestilt en ny kjole som simpelthen nåede at komme inden afrejse, PERFEKT! Drøner på posthuset, kommer hjem, pakker kjole ud… knapperne falder af… Nu er jeg jo ikke sådan et tjekket menneske, med sysæt og symaskinekørekort, så jeg ejer hverken remedierne eller evnerne til, at sy knapper på igen. Må..finde..skrædder. Fandt skrædder, der muligvis synes at jeg er det pinligste der er sket, siden Fergie leverede en meget tvivlsom udgave af den Amerikanske nationalsang til et eller andet vigtigt sportsevent. Men på kom de.

Endelig er det tid til, at drage mod lufthavnen. HKH F. Har fødselsdag, og området omkring mit hood er åbenbart helt oppe på lakridserne omkring det: flag og turister og VILDT mange barnevogne. Har naturligvis pakket som om jeg skal være væk i 3 uger og skifte tøj 4 gange om dagen, så har en del at slæbe på. Står pænt med lille trolley og stor kuffert og venter på at stige ind i den propfyldte metro. Pludselig kommer kæk københavnerfar med 2 stks rollinger, der bogstaveligttalt skubber mig ind i metroen, så jeg er ved at klippe en 4 årig pige, i hvad der ville have været en meget akavet højresvingsulykke bestående af kufferter, mig og en 4-årig. Københavnerfar forsætter udfortrødent efter rollinger, der nupper de sidste to ledige pladser i toget. Altså, kunne han i det mindste ikke set bare lidt angrende ud? Han behøvede ikke at mene det. Metroen er muligvis omkring 275 grader varm og sat på grill. Fornemmer at det var en decideret dårlig idé, at iføre mig armygrøn dinosaurer t-shirt (men som du ved, havde jeg ingen hvide at tage på).

Flyet er naturligvis forsinket – hvis du nogensinde ser mig ved din gate i lufthavnen, så undskylder jeg på forhånd. Der hviler en forbandelse over mig, der betyder at hvert et fly jeg skal med er lidt forsinket.

Ankommer til Grækenland med hjemmebagte propper i ørerne og et par bihuler med så meget tryk på, at jeg seriøst er bange for, at mine øjne popper ud af hovedet på mig, hvis nogen trykker mig på maven. Lidt som et af de der sjove pivedyr man giver til børn og hunde. Bliver mast ind på bagsædet af BMW uden plads til alle kufferter.

ENDELIG ankommer vi til Tolo. Er sulten og træt og skal tisse og er besværlig. Går i seng. Wifi nægter at virke, på en meget trodsig måde, så jeg også bliver trodsig og siger meget højt “FINT” til mig selv, selvom jeg er alene på værelset. Sætter mine downloadede episoder af noget plat reality på, der er så kedeligt at jeg kan falde i søvn. Vågner næste morgen ved, at streaming-app har valgt at streame videre efter den har afspillet mine downloadede episoder og jeg derfor har opbrugt alle mine 20GB udlandsdata, mens jeg har sovet som en sten.

Jeg forestiller mig, at det må være et tegn på, at fra nu af kan det kun være afslappende. Hvis ikke I hører fra mig, så er det fordi jeg har glemt mit navn, hvilken ugedag det er og droppet at gå med sko.

Forkæl din mor på Mors dag!

DETTE INDLÆG ER SPONSORERET AF RØNSBØL

Mødre er en sjov størrelse, og som jeg skrev tilbage i 2016 så er mødre også:

“Mennesket der bærer flest kasketter: mor.
Hun er chef. Hun er sygeplejerske. Hun er rådgiver. Hun er kok. Hun er chauffør. Hun er krammeekspert. Hun er omsorgsfuld. Hun er smuk. Hun er sej. Hun er sød og min mor er min bedste veninde..”

Og jeg mener stadig hvert et ord. Mødre er sådan nogle, der ved alt og kan finde alt – som om det er en ekstraordinær superkræft man tilegner sig, når man pludseligt bliver nogens mor. Og så må man aldrig være i tvivl om, at de vil gå gennem ild og vand for deres yngel, uanset hvad vi får rodet os ud, også selvom det måske er os der har kvajet os en smule.

Min mor stiller altid op og har altid noget opbakkende at sige, når jeg er ked af det eller når jeg oplever noget virkelig fantastisk! Og så har min mor en evne til, at ringe til mig når jeg har mest brug for det, også selvom jeg ikke vidste, at det var lige det jeg havde brug for.

Hvis jeg kunne, ville jeg give min mor the freaking world. Min mor har altid talt om, at hun helt vildt gerne, vil til Egypten og se pyramider (og ikke på Sharm el Sheikh måden – ikke at der er noget galt i det, bevares, men måske den lidt mere autentiske måde). Det er bare sådan, at min mor er ret forsigtig og Egypten er lidt mindre forsigtigt, så jeg er bange for at vi må vente lidt med det endnu, selvom jeg ville elske at opleve det med hende.

Min mor gør rigtig mange ting, både for min bror og jeg, fordi sådan er hun bare. Hun er gavmild og giver så meget af sig selv, at jeg ind i mellem bliver helt skamfuld over, ikke at føle at jeg kan give nok igen. Må også sige, at det altså er lidt svært at komme på niveau med kvinde, der bar rundt på én i 9 måneder, indtil man var helt færdigbagt.. Men lad nu det ligge.

Mors dag står for døren – om en lille uges tid faktisk, og jeg synes det er en rigtig fin anledning til, at forkæle sin mor en lille smule ekstra. Derfor har jeg bestilt en gaveæske fra RØNSBØL (som jeg før har skrevet om her) til min mor. Der findes 9 forskellige kits, som starter fra 199kr med masser af selvforkælelse og lækre produkter, som er uden parfume, parabener og kunstig farve, og så er alle produkter dermatologisk testet.

Jeg har fået lov til, at dele en rabatkode med jer så i får 20% hvis I bruger LAURAMOR20, fragten er gratis og hvis I bestiller senest onsdag, burde I have æsken i tide til mors dag på søndag.

Jeg har valgt, at min mor skal have “The Essentials” der består af en håndcreme, en lip balm og en bodylotion, som jeg synes er den helt perfekte gave til mors dag. Det kan være en lille smule intimiderende, at blande sig i en anden kvindes rutine, uden at være blevet spurgt, men ind i mellem kan det være rigtig rart at blive introduceret til noget nyt, som man måske ikke selv havde kastet sig over.

Og når man nu er i gang med, at forkæle lidt, så behøver man jo ingen anledning til, at forkæle sig selv en lille smule, så man kunne overveje at forære sig selv et lille kit – sådan som et slags klap på skulderen over, at man klarer voksenlivet, sådan nogenlunde i hvert fald..

Husk din mor på søndag – men køb en lille blomst eller send en sød besked ind i mellem, uden nogen anledning. Det fortjener de.

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault