Rejs med håndbagage!

Rejs med håndbagage!

Dette indlæg er sponsoreret af Zalando

Det er ingen hemmelighed, at mit job som model byder på en hel del rejse og at det er altafgørende, at være omstillingsparat og klar til at komme afsted i en fart. Det er set flere gange, at man som model sidder og venter svar på et job og blot et par timer inden afrejse får besked om at pakke kufferten og komme afsted.

For det meste, er mine ture korte, altså for det meste søndag aften til senest fredag aften, hvor jeg ind i mellem skal rejse forskellige steder hen. Det betyder også, at jeg ikke orker at slæbe på en kæmpe kuffert. Jeg er derfor blevet, hvad jeg selv vil betegne som MESTER til at pakke håndbagage. Jeg formåede at rejse til Mexico i 10 dage, udelukkende med min lille trolley. Man lærer hurtigt, ikke at have én eneste overflødig skjorte med, eller et par støvler man kun måske får brugt.

Jeg har indtil nu haft en “hård” trolley, du ved én af de der, der har en skal og ser meget business vigtige ud. Til gengæld er den virkelig grim og blå. Jeg klikkede derfor rundt inde på Zalando, da det gik op for mig, at de også gør sig i bagage og faldt over denne fine trolley i diskret mørkt print fra Eastpak (blev ret nostalgisk, da jeg blev kastet tilbage til min gamle rygsæk i folkeskolen, der også var fra Eastpak). Den er en del mere diskret, samtidig med at den stadig har tydelige kendetegn, så hvis det skulle ske, at jeg var nødt til at checke den ind, vil den være let at spotte på et rullebånd. Desuden er den af canvas(-ish) og derved blød, så den er mere fleksibel at pakke og nærmest lige så vigtigt: den er let at gemme af vejen når jeg ikke bruger den.

img_3344-2

For lige at vende tilbage til det her med, at være benhård til at pakke i en håndbagage, tænkte jeg at jeg ville give et trick eller to videre til jer, hvis I nu havde planlagt en forlænget weekenden:

Planlæg – planlæg hvad du skal have på de forskellige dage. Tjek vejret i forvejen og prøv tøjet på, inden du smækker det i kufferten. Det lyder måske lidt underligt, men det minimerer chancerne for, at komme afsted med 46 tanktoppe, som du alligevel ikke får brugt. Ved at planlægge hjælper man også sig selv til, ikke at have tøjkrise når man først er fremme. Og hvis du planlægger, kan du sagtens lave plads til, at have et sæt tøj på om dagen og et andet om aftenen.

Overblik – når du rejser med håndbagage er der helt naturlige udfordringer på vejen, hvor den største må være security i lufthavnen, hvor du naturligvis skal have alle dine dimse-ting op af tasken. Gør derfor dig selv (og alle andre) den tjeneste, at have samlet dine væsker i den 1 liters pose, der bliver påkrævet, hav din computer i toppen af tasken, så du let kan tage den ud og smække det hele på båndet. Det er helt klart en af de fordele jeg ser ved trolleyen i canvas, at der er lommer på ydersiden hvor jeg kan have disse ting i, så jeg kan komme hurtigt igennem.

Realistisk – vær realistisk når du skal på for eksempel storbyferie, hvor det ligger lidt i kortene at man gerne vil købe halvdelen af byen med hjem. Note to self: klassisk souvenir eiffeltårn kan ikke være i nogen form for håndbagage. Overvej derfor altid, at checke en kuffert ind på vejen hjem. Hvis det er tilfældet for mig selv, plejer jeg at købe et stort net, der er godt rummeligt, som jeg bruger som håndbagage, mens trolley bliver checket ind med alle nye køb.

Ud over rejsetasker, er det også muligt at finde make up punge og toilettasker på Zalando – jeg fik blandt andet fingre i en toiletpung fra DAY, der var sat ned til 189 kroner. Den er stor og rummelig og jeg kan for én gangs skyld have både tandbørste og hårbørste nede i den.

Jeg bestilte kuffert + toilettaske og fik det leveret til posthuset, hvor jeg kunne hente begge dele et par dage senere. Det var pakket ret nemt, så det var ikke besværligt at transportere kuffert i papkasse fra posthus til lejlighed, hvilket jeg ellers havde været en smule betænkelig ved. Hele processen har været super nemt, alt fra bestilling til afhentning. Hvis I har lyst til at tjekke shoppen ud, så se med
Bagageshop

XX

 

4 kommentarer
Simone
3 uger siden

Hej Laura! Tak for det gode tip med at købe et net og tjekke håndbaggagekufferten ind på hjemrejsen. Det er netop altid problemet og det virker bare så fjollet at tjekke en lille kuffert ind på udrejse, når den alligevel kan tages gratis med. Og jeg havde slet ikke tænkt på noget så simpelt, som blot at købe et billigt net og bruge som håndbagage! :-) 

lauralundsgaard
3 uger siden

Hej S! Ingen årsag ;-) haha. Håber at du får shoppet løs på fremtidige rejser!

Julie
3 uger siden

Tusind tak for de gode tips! Jeg skal et smut til paris med en veninde, og det er helt sikkert brugbart for os! Lige en anden ting, hvor er dine fine støvler fra? :)

lauralundsgaard
3 uger siden

Det lyder dejligt! Rejser selv til Paris i nat - først arbejde og SÅ vin og dejlig mad i weekenden! Og shoppinh naturligvis. Har ikke checket kuffert ind for sjov;-) god tur!

Vis mere