“Jeg har angst for at veje for meget”

“Jeg har angst for at veje for meget”

Okay, sådan der – et styks overskrift der kommer til at få min mave til at knude sig fuldstændig sammen i angst og rædsel inden jeg poster, hvilket blot forstærker min tro på, at dette er et vigtigt emne. Eller måske ikke.

Der er sikkert nogen af jer derude, der læser med, fordi I så kan sige til jeres veninder at jeg er skør, latterlig og tosset, og det er også okay. Det er chancen man tager, når man skriver om sig selv på world wide web. Men det gør ikke situationen mindre angstprovokerende.

For et par uger siden, skrev jeg et svar til Petras artikelALT.DK, hvor jeg syntes at hun var lige lovlig langt ude med riven, efter alle andre end hende selv, hvilket jeg blev ked af og følte mig ramt af. Det handlede om selvopfattelse, slankekure og krop – tre emne jeg har erfaret er super følsomme når det kommer til os kvinder.

Vi vil helst ikke føle os forkerte eller anderledes, uanset hvem vi er og hvordan vi ser ud. Vi vil føle os tilpas. Nogle føler sig smukke hvis de er trænede, andre hvis de er slanke og tredje hvis deres former kurver. Det hele handler om, at lære at acceptere os selv, hvem vi er og hvordan vi er bestemt til at se ud.

Jeg holder af, at have tanken om, at jeg opfordrer til at sige fuck idealet og at forsøge at prædike budskabet om, at den selvsikre kvinde er det ideal vi alle burde hige efter. Den kvinde der tør og gør, og som elsker hver en krog af sig selv. Men sandheden er, at jeg ikke altid føler, at jeg selv lever op til denne filosofi.

Jeg tænker meget sjældent over, hvordan andre kvinder ser ud i forhold til hvor meget jeg overvejer hvad andre kvinder synes om mig. Måske man vil beskrive mig som en smule excentrisk, men jeg nægter at tro, at jeg er alene om denne bekymring. Forestil dig dette scenarie: Du skal i byen med dine veninder og du har tøjkrise. Du kan død og pine ikke finde ud af, hvad du skal have på fordi du havde din yndlingskjole på da du var ude sidst, og SOM OM du skulle have den samme kjole på igen ugen efter. Hvad ville folk ikke tænke? Sandheden er nok, at der ikke er nogen der ville bemærke, at du havde den samme kjole på. Hvis du spurgte nogen som helst dagen efter, ville de med al sandsynlighed ikke engang kunne huske farven på kjolen. Men du (jeg) har været så hysterisk over tøjvalget, at du (jeg) helt har glemt at du er meget egostisk når du (jeg) tror, at dit (mit) tøj er så vigtigt for hvad andre synes om mig. Sådan tror jeg også lidt det er med krop og sin egen holdning til dette. Vi er vores egne værste dæmoner. Vi skaber vores egne tyraner.

Og jeg tror også, at vi kvinder kan tage sådan et par briller på, der gør at alle vores fejl (eller vores bange anelser om fejl), pludseligt springer lige i øjnene på os. Helt ærligt, så stresser tanken om at veje for meget mig virkelig. Fordi det virkelig ikke klæder mig. Nogle kvinder er skabt til, at være smukke, fyldige og kurvede, mens andre ikke er. Jeg føler, at jeg hurtigere end nogen andre kan se hvis der er noget ved min krop der ændrer sig, og det irriterer mig grænseløst. Og ind i mellem tager jeg mig selv i, at hallucinere omkring mine fejl. Se ting, som jeg godt ved ikke er der eller føle at mine bukser strammer på en unormal måde.

Det jeg gør, for at forebygge denne meget drænende følelse er, at sørge for at finde små ting jeg kan gøre i min hverdag, for at have det rigtig godt med mig selv. For eksempel træne, udskyde mit slikspiseri til weekenden og forsøge at leve nogenlunde sundt, ved at spise meget af “det rigtige” og varieret. Og jeg må indrømme, at det hjælper mig. Selvom jeg nok havde set ud på samme måde, hvis jeg også lige havde kværnet en matadormix onsdag aften, så gør det noget ved min selvopfattelse at vide, at jeg arbejder hen i mod større selvværd og ro i maven, til netop at slå håret ud og gøre som det passer mig i weekenden, uden at skulle ædes op af dårlig samvittighed.

Vi bliver tudet ørerne fulde med, at vi skal elske vores krop uanset hvad, og det er jeg også enig i langt hen ad vejen. Dog synes jeg ikke, at der er noget galt i, at ønske at ændre nogle ting ved sig selv og hvis man kan finde styrken og overskuddet, til netop at finde ud af hvad der skal til, så fortjener man fuld opbakning, kys og kærlighed, lige så vel som man også gør når man elsker sig selv ubetinget.

5 kommentarer
Benedicte
4 måneder siden

Kære Laura,  Jeg har læst med et par måneder nu og er meget glad for, at du har modet til at tage disse lidt sværere emner op. Jeg kan i den grad genkende den noget forfængelige, måske lidt egocentrerede og meget selvkritiske kvinde. Hende, der trods sin rationelle erkendelse af at vægt bare er et tal, alligevel går lidt for meget op i hvordan hun ser ud. Jeg er hende selv, og jeg tror, lig dig, at vi et mange der har det på den måde. Rigtig mange søde tanker på denne lørdag. Kærligt Benedicte 

lauralundsgaard
4 måneder siden

Kære Benedicte - tusind tusind tak for din besked! Det er dejligt ikke at være alene om de ting man føler. God søndag til dig!

Laura
4 måneder siden

Hvor er det bare spot on! Virkelig rart at høre at der er én, der deler de præcis samme tanker som én selv. Super godt indlæg!

lauralundsgaard
4 måneder siden

Tak kære Laura - dejlig weekend til dig!

Fie
3 måneder siden

Hej Laura, tak for en fantastisk og ærlig blog. Når jeg læser dette indlæg har jeg sådan lyst til at spørge, hvor meget du så gør for at holde dig smuk, sund og slank? Har du nogle "morgen ritualer" og hvad/hvor meget træner du om ugen? Er det kun cardio? 

Vis mere