Hvilken studie-type er du?

Hvilken studie-type er du?

Hver eneste gang jeg åbner min faccebook feed eller scroller ned over min instagram, vælter det frem med enten studenter, bachelorer, kandidater eller helt andre der endelig er kommet ind på drømmeuddannelsen. Altså, et helt klart tema der handler om studie og skoleliv. Derfor har jeg nu valgt, at skrive en lille guide til hvilke typer de forskellige studier tiltrækker.

(ADVARSEL! INDEHOLDER HUMOR, IRONI OG KUN SJOV)

Humaniora-typen: Du har stensikkert en rygsæk, måske endda Fjällräven og du er svært glad for sjaler og naturligvis at cykle. Du er faktisk så glad for at cykle, at du nægter at bruge den sparsomme SU på noget så ligegyldigt som et rejsekort, når nu man har sin trofaste ganger til rådighed. Derudover kan du ikke se, hvorfor man på noget tidspunkt behøver at betale mere end 20 kroner for en øl, og synes det grænser til tyveri(!) når du ser priserne på natklubberne i København. Karakterer er ikke så vigtige, det handler mest om bare at være med. Du har muligvis en skulderskade eller lignende af, at slæbe bøger som SAXOs Danmarks Historie med hver eneste dag. Fredagsbar er noget man lever og ånder for, og det er F-E-D-T! at være en del af minimum ét af de mange elevinitiativer der er. Du går rigtig meget op i kødfri mandag og ville få et anfald hvis kaffen i kantinen steg fra de 7kr.

Jura-typen: Du elsker nystrøgne skjorter, gerne proppet ned i et par pæne bukser inden du trisser ned af gangen på biblioteket. Dine sko klikker naturligvis højlydt, om du er kvinde eller mand, da det udviser en eller anden form for autoritær “her-kommer-jeg”-attitude. Du har naturligvis en meget seriøs brille, også kendt som jura-brillen da du bare skal læse SÅ meget. Du deltager i kampen om, at være den der har siddet på læsesalen længst (uden nødvendigvis at læse), da du skal være der til SÅ sent, at du kan sende en snap rundt til vennerne hvor der står 00.23 (dette punkt gælder også CBS). Ingen vil nogensinde finde ud af, at du faktisk har siddet og spillet minestryger de sidste 3 timer, mens du har spist banan – den mindst larmende snack, som man godt kan tillade sig at spise på læsesalen. Hvis du har været så heldig, at få fat i et studiejob er det vigtigste næsten, at have en mulepose til dine bøger fra det firma du arbejder for. Bare lige hvis nogen skulle være i tvivl om, HVOR det er du arbejder.

CBS-typen: Din gaderobe består primært af skjorter, gerne fra Ralph, men andre pæne skjorter går naturligvis også. Du gør dig ikke så meget i rygsæk, men en cool lille attachémappe har aldrig skadet nogen. Du kan godt lide, at ligne en der allerede har en bragende karriere, hvor det virker som om du arbejder 40 timer om ugen, selvom vi godt alle sammen ved, at du er på SU og underlagt de samme regler som alle andre.. Dine sommerferier bliver ikke brugt på sol og strand, men på at være på diverse kurser og andre former for sommerskole, så du rigtig kan være i spidsen på næste semester. Det er essentielt ALTID at have travlt, uanset hvad. Og hvis ikke du har travlt? SÅ FIND PÅ NOGET! Du tror også fuldt og fast på Linked-in, det eneste sociale medie du faktisk gider at værdige noget af din kostbare tid.

KEA-typen: Dit værelse ser muligvis således ud: en masse møbler i teaktræ, der naturligvis er fundet på loppemarked på Lolland, skrivebord i teak med et væld af tusser og andre dimse-ting man kan sidde og nulre med, når man laver afleveringer og andre former for opgaver. Hvis ikke din seng er meget boheme-agtige madrasser på gulvet, med et sengetæppe du insisterede på at slæbe med hjem, da du backpackede i Marokko, er det måske en lille boksmadras med ben, hvor der er klistret et par plakater fra Louisiana op på væggen.

Statskundskabs-typen: Lur mig, om du ikke var medlem af et ungdomsparti og eventuelt også elevrådet da du gik i gymnasiet? Du har udentvivl stærke holdninger, til mere eller mindre alt og kan sjældent nære dig for, at deltage i hidsige debatter på facebook, hvor du både er hurtig i kommentarfeltet, men ej heller er bleg for, at starte en debat selv. Du mener alt godt og vil alle det bedste, så længe de synes det samme som dig. Ellers kan du sagtens bruge time efter time på, at argumentere og overbevise, selvom modparten har givet efter. Du vil bare gerne lige være helt sikker på at budskabet er feset ind.

 

XX

5 kommentarer
Sofie
3 måneder siden

Hahaha! Farligt indlæg. Men jura-typen passer ret godt med mine studievenner (ikke på mig ofc). 

PiaJ
3 måneder siden

Hej Laura. Jeg så lige dit billede i 100greatdanes i en tøjbutik i går. Det er superflot. Det kunne være et indlæg kunne handle om hvordan det er at tage billeder sammen med geparder? :-) Bare en venlig tanke herfra :-)

lauralundsgaard
3 måneder siden

Hej Pia, Tak for din søde besked! Det kunne godt være jeg skulle skrive lidt om de forskellige udfordringer der er i forbindelse med mit job :-) Tak for input! KH

Maria
3 måneder siden

Hej Laura, elsker din blog. Men jeg synes dette oplæg var lige livligt generaliserende. For hvis man ikke passer ind i nogle af dem eller hvis man gerne vil læse F.eks KEA men slet ikke er den type du har beskrevet kan det få en til at føle sig forkert og sætte spørgsmålstegn ved hvad man virkelig passer ind til og om der overhovedet er en uddannelse man passer til.. øv

lauralundsgaard
3 måneder siden

Hej Maria :-) Genlæs lige min øverste beskrivelse - at det hele er sjov og ballade. Der ligger ikke nogen videnskabelig undersøgelse bag. Det er et eksempel på fordomme og dårlig humor. Er helt sikker på, at du passer ind lige hvor du vil ❤️ Har jo selv læst humaniora - det er vigtigt ikke at tage livet for alvorligt og kunne grine lidt af sig selv ;-) dejlig dag!

Vis mere