Pokkers søndag….

Pokkers søndag….

Dette indlæg burde jeg have skrevet i går, men af gode grunde kunne jeg ikke.

Jeg var ramt af søndagsblues, som nu har sneget sig med ind i min mandag, som jeg har tilbragt i sengen ind til klokken 10.00, bare fordi.

Lørdag aften tilbragte jeg sammen med mine bedste veninder og den stod på vin og Aperol til vi alle faldt om kuld i samme seng, på trods af at vi er i midten af tyverne. Det tager os tilbage til en meget let og sorgløs tid, når vi alle tre kryber ned i samme seng og bruger natten på at slås om dynerne, vikle os ind i hinanden, for bagefter at vikle os ud igen, for så at vågne op med en størrelse 38 lige i synet.

Men søndag rammer den. Jeg er helt sikker på den kommer, jeg kan bare aldrig være sikker på hvornår. Min søndags-blues. Når man drikker alkohol udløser hjernen sit “belønningsstof” endorfiner, der dæmper stress, smerter osv. Har du måske ikke prøvet, at vågne op søndag morgen til et enormt stort blåt mærke, som du slet ikke erindrer at have fået? Problemet med endorfiner er, at lige så stort et rush de giver dig, lige så hårdt kan du falde med et brag. Og det gør jeg.

Når jeg har tømmermænd er jeg på ingen måde mig selv. Min verden braser sammen, jeg bekymrer mig, jeg bliver ked af det over meget små ting og værst af alt, så er mit overskud nærmere underskud og mit temperament stikker helt af med mig. Jeg bliver ramt, af en enkelt dags humørsvingninger der er så voldsomme, at de burde slå ud på richterskalaen. Jeg har lyst til at grave mig ned blandt dyner og puder, spise thai-take away og ikke tale med nogen, fordi enhver pludselig bevægelse, kommentar eller berøring kan udløse et udbrud alá Pompeii. Det gør ondt at smile, det er svært at holde øjnene åbne og jeg vil kun én ting: mig selv.

Jeg elsker at gå ud, jeg elsker at drikke drinks og male byen rød med mine veninder, men dette er virkelig grunden til, at jeg ikke drikker specielt meget alkohol. Mit overskud forsvinder, jeg bliver irriteret, træt og ikke mindst nærmest utrøsteligt ked af alle mulige ting, som jeg ikke ville skænke en tanke i den virkelige verden.

Men søndagens mørke kommer krybende ind over mig, opsluger mig og lader alt omkring mig runge tomt, selvom jeg er omgivet af mennesker. Mine ben er tunge som bly og en enkelt duft kan minde mig om noget jeg lykkelig har fortrængt. Det er som om, at søndagens melankoli får mig til at glemme lørdagens festivitas.

Nu er det mandag og jeg sidder stadig i min lyserøde pyjamas og overvejer hvordan jeg griber dagen an. Når man er sin egen chef er det jo nemt, at flexe lidt med tiderne. Og det grå vejr indbyder ikke til tant og fjas.

I morgen rejser jeg tilbage til Berlin, tilbage til arbejdet og tilbage til hverdagen, hvilket jeg glæder mig til. Jeg har savnet min by.

5 kommentarer
Helena
2 måneder siden

Du er ikke alene - oplever selv at vågne op og være ramt af enorm skyldfølelse, på trods af at jeg som regel kan stå inde for alt hvad jeg har gjort den foregående aften. Jeg bliver, ligesom dig, helt ved siden af mig selv, men for mig hjælper det hvis jeg er sammen med nogle, der kan forsikre mig om, at jeg ikke har gjort noget forkert og at det er okay. Men hvor er det tosset at en sjov aften skal blive sat i skyggen af den efterfølgende mindre sjove "dagen derefter". Vi må øve os i ikke at lade os overmande af de manipulerende følelser. Jeg håber at din dag i dag er bedre. Kh Helena

lauralundsgaard
2 måneder siden

Kære Helena, Hvad er der med os? Det lyder som om du rammer den helt samme low-følelse som jeg selv. Og det er rædsomt og jeg tror ikke, at der er nogen der kan sætte sig ind i hvor ked af det man bliver, uden at have prøvet det selv. Der er i princippet intet galt, men alligevel er alt forkert. Hvis du finder en løsning, så giv lyd! Knus

Amalie
2 måneder siden

Jeg er virkelig glad for at høre at der er nogen der har det på samme måde som mig! Hver gang jeg forsøger at forklare andre hvordan jeg føler dagen efter en druktur, kigger de på mig som jeg var klar til den lukkede! Tak for at sætte ord på! 

lauralundsgaard
2 måneder siden

Kære A, Jeg bliver også glad for ikke at være alene! Det er en ganske rædsom følelse. Hvis jeg finder kuren, så giver jeg lige besked. Mange knus

Line
2 måneder siden

Pyh, jeg har det på præcis samme måde! Jeg er i forvejen meget sensitiv og sådan en god gang tømmermænd kan altså virkelig slå mig ud! Fy for den lede. Men samtidig elsker jeg fest, så jeg må ligesom finde mig i det :-)

Vis mere