Huset på Vesterbro: kapitel 1

 

0f0aab954c8fd733660f3c391ce48b6b

Det er ikke noget jeg er super stolt af, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at lure på vores genboer.

Når man nu har boet overfor hinanden i flere år, føler man at man kender hinanden selvom man aldrig kunne drømme om at sige hej når man så hinanden blandt syrligt slik i BonBon (læs. vores elskede slikbutik på Vesterbrogade). 

Det er mennesker jeg føler, at jeg kender så godt uden nogensinde, at have vekslet et ord med dem.
Jeg ved sågar ikke engang hvad de hedder. 

Dette har inspireret mig til at skrive en blogserie om “huset på Vesterbro”. 
Dette er mit første kapitel i fortællingen om mine genboer.
(alt er fiktion).

KAPITEL I: “DE BUTTEDE, MEN LYKKELIGE”

De buttede, men lykkelige er et par der har været sammen i mange mange år og boet mindst ligeså mange i deres lejlighed på Vesterbro.

De elsker shubi-dua, Kim Larsen og Lars H.U.G., som de sætter på for fuld smadder lørdagformiddag når den ugentlige rengøring finder sted, mens deres kat Findus Amadeus er ved at kravle ud af vinduet, da han ikke kan fordrage støvsugeren, der nok heller ikke kan fordrage den lille behårede fætter, der aggressivt smækker kløerne i ledningen ved hver given lejlighed.

De mødte hinanden ved et tilfælde til havnefesten i Hornbæk (stedet der har verdens bedste fiskefrikadeller der er stegt i Palmin), hvor han bød hende op til dans under Lars Lilholts ekstranummer. Det ene skridt tog det andet og pludselig befandt de sig i situationen hvor nogen blev fodret med pomfritter og palmindeller – ikke en historie vi kommer nærmere ind på her, men den endte lykkeligt.

De var igennem den klassiske “hvornår skal jeg ringe uden at være desperat?”-fase og efter en hæderlig date, med stearinlys, jordbær og alt hvad den kunne trække var de uadskillelige og besluttede sig for snart at flytte sammen på Vesterbro.
Han, hun og Findus Amadeus.

Selvom det er svært at holde gnisten ved lige når man arbejder om natten, som han og hun nu engang gør, er de altid glade for hinanden.
De er skændes sjældent og når de gør, sørger de for ikke at gøre det foran Findus Amadeus – ingen kan lide at se deres forældre skændes.

De spiser sammen hver dag klokken 19.00 hvor de i lang tid kigger hinanden dybt i øjnene og planlægger deres sommerferie til solrige Costa del Sol og overvejer hvad de skal gøre med Findus Amadeus i de 8 dage de tænker at rejse til sydens sol. “Det er jo bare drømmerier” siger hun og griner og skænker et glas mere op til dem begge.
De er gode til at hygge sig og nyde hinanden.

Hver onsdag kan hun godt lide at tænde stearinlys i hele hytten, tage sin pæneste undertrøje på og diske op med en god marabou for at hygge lidt ekstra om sin mand, da dette er en af deres friaftener.

Han har i mange år tænkt på at fri til hende, men han ved ikke om han er for gammel til at blive gift. Hun har jo også sønnen Ricco fra et tidligere forhold med den sydamerikanske Juan José Jesus hun mødte på interrail, som måske ikke ønsker en ny stedfar.

De buttede men lykkelige lever muligvis udefra et meget ordinært liv, præget af strenge rutiner (præcis som os andre), men kigger man for alvor ind ad vinduerne fornemmer man hvor glade og lykkelige de er.

Han, hun og Findus Amadeus.

“to be continued” 

XX

LAURA L. 

(Visited 3 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *