Om: at have tømmermænd på en onsdag

 

IMG_3684

For det første: undskyld mor og far! Det er ikke pænt at have tømmermænd på en onsdag.

For det andet: det er direkte tragisk at have denne slags tømmermænd på en onsdag. Jeg har taget en walk of shame ned ad Gammel Kongevej i sort kjole og lårlange støvler (jeg havde overnattet hos Niels på Frederiksberg) samtidig med at hele Frederiksberg har afleveret unger i børnehave, hastet på arbejde eller trillet morgentur med deres Stokke barnevogn og 45kr latte fra lagkagehuset og har haft svært ved at vurdere hvad mit erhverv mon har været?

I går havde jeg drysset lidt hårpudder i mit ellers meget flade garn, hvilket var pænt og sejt i går – i dag ligner jeg en der har drejet rundt på hovedet i 7 timer og efterfølgende headbanget til en hel AC/DC koncert.

Men det er ikke det værste!
Ydmygelsen der ligger i, at være helt retarderet fordi man gik ombord i en bakke lakridsshots tirsdag aften, er så enorm at man skammer sig, næsten til uigenkendelighed.
Hvor gammel er det lige jeg er?

Ind i mellem tænker jeg, at nu bliver jeg ikke klogere! Jeg ved ALT hvad der er nødvendigt at vide om livet, jeg kan umuligt blive klogere og så alligevel laver jeg stunts som det i går, hvor jeg opfører mig som en konfirmand der har fået lov til at tage to øl med til halbal i gymnastiksalen, misforstår mor og fars anvisninger og drikker 2 flasker Bacardi Razz, 4 breezers, en røvfuld hot’n’sweet og topper den med blå gajol.

Som om ydmygelsen i tømmermændende ikke er nok, så tror jeg at halvdelen af min hovedpine skyldes at jeg gik frontalt ind i et spejl med 120 km/t. Der var så mørkt, jeg havde ikke briller på og jeg var helt sikker på at det var indgangen til toilettet. Jeg bragede så hårdt ind i spejlet, at jeg faldt et skridt tilbage og hældte halvdelen af min drink udover mig selv.
Men helt ærligt, hvem finder også på at lave en spejlvæg på en bar??!!

INGEN har jo lyst til at se sig selv danse, man vil hellere leve i lykkelig uvidenhed med tanken om at man når er meget lækker når man svinger armene over hovedet samtidig med at man twister helt ned til det klistrede dansegulv.
INGEN vil konfronteres med at de ligner én der gentagende gange får stød, samtidig med at man forsøger at vifte bier væk fra ansigtet mens man forsøger at huske teksten til ALLE sangene der bliver blæst ud i højtalerne.

Jeg må hellere vende tilbage til min søndagsagtige onsdag i fosterstilling, mens jeg tænker WHY GOD WHY?!

XX

LAURA L. 

(Visited 3 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *