Lykkelig?

IMG_4096

Det er historien om M og F der mødte hinanden på en sommerferie for små tre år siden. M er vokset op i provinsby nord for København, mens F er vokset op i en provinsby syd for København.

M havde sine vanskeligheder gennem folkeskolen: han var blandt andet ordblind og havde derudover ikke det store held hos pigerne i klassen. M kom på en speciel skole der skulle hjælpe ham med at overvinde sin vanskelige ordblindhed, hvilket han gjorde og fløj gennem handelskolen med flotte karakterer.

I sommerferien til 3.g rejser M på sommerferie med sin familie. En dag i varmen møder han F, en sød dansk pige der tilfældigvis også er på ferie med sine forældre. De går tur i måneskinnet, kysser og bliver forelskede.

En måned efter de er kommet hjem fra ferien annoncerer M at de flytter sammen. Vi tænkte alle sammen ”hold da kæft – der er nogen der rykker hurtigt”. To måneder senere har M endnu en nyhed: de venter barn. På det her tidspunkt er vi alle 18 år gamle og helt ærligt, vi bliver en smule chokerede. Han ødelagde jo det hele! Men dér tog vi grueligt fejl.

Da vi får studenterhuer på får M og F en baby. En sød dreng, der kom let til verden.

Vi andre skal jorden rundt med rygsæk, M skal forsørge en hel familie. Igen tænker vi, hvor går du glip af meget din stakkel. Igen tager vi fejl.

M beslutter sig hurtigt for hvad han gerne vil være og arbejder målrettet for at opnå det så han kan være en god kæreste, god far og god forsørger. Der går ikke længe før M igen kommer med en nyhed, denne gang om at de venter barn nummer 2.

For at opsummere: i en alder af 21 år har M og F to sunde og smukke børn, de har jobs, de er forlovede og skal giftes inden de bliver 22.

Som udgangspunkt var jeg skræmt og angst på deres vegne. For evigt er meget lang tid når vi er så unge, men efter nærmere overvejelser misunder jeg dem.

De turde række hånden ud og tage hvad de gerne vill have: hinanden.

I dag er der en eller anden skør konsensus om, at man skal have en uddannelse, sidde i et godt betalt job, være helt sikker på at man har prøvet alt og set alt før man bare overvejer at tænke tanken om, at vie sit liv til én enkelt person.

Vi bruger vores studier og vores jobs på at jage den økonomiske frihed vi tror er en del af nøglen til et sorgløst og lykkeligt liv, mens vi sætter følelser og kærlighed på pause da vi skal have den samlede pakke før vi kaster os ud i for evigt.

Jeg skammer mig over at have været mistroisk, udelukkende på baggrund af deres unge alder. Igen misunder jeg dem i dag. De har mødt den eneste ene tidligt i deres liv og nu tyvstarter de på det lange lykkelige for evigt, som jeg er overbevist om at de kommer igennem med bravour.

Jeg beundrer dem virkelig for, at have taget et så stort skridt med en selvsikkerhed der sjældent er set, hos mennesker der ikke engang er fyldt 22.

Historien om M og F minder os om, at lykke ikke er noget man skal tænke så meget over, men være opmærksom på når den er lige for næsen af os og ikke være bange for at tage det vi gerne vil have.
Lykke er en sjov størrelse, der varierer for person til person – for M og F var det børn og ægteskab nu, for mig er det noget andet jeg måske ikke er helt klar over endnu, for min roomie er det noget helt 3.

Lad os turde, lad os sige fuck de uskrevne regler, lad os tage hvad der gør os lykkelige her og nu.

XX

LAURA L. 

(Visited 1 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *