Stillezonen

IMG_4289

sidste uge faldt snakken på stillezonen i toget, da jeg spiste frokost med min læsegruppe på uni. En af pigerne jeg læser med havde været udsat for en dame der, ganske umotiveret, var blevet halvgal på hende da hun satte sig, fordi “det her er en stillezone!” og der åbenbart er en eller anden konvention om at unge menneskers eksistens LARMER.

Men jeg kender det fra mig selv: jeg sætter mig ind i stillezonen på vej hjem for at besøge mor og far, skal bare sidde og nyde stilheden efter en lang dag hvor man har været social og så sker det: en mobil ringer for fuld smadder, en gammel dame tager røret og RÅBER “JA HEJ LENE – JEG SIDDER LIGE I STILLEZONEN SÅ DU SKAL GØRE DET MEGET KORT… NÅ…EJ…JAMEN HVAD SÅ MED INGEBORG?!…NU SKAL DU HØRE HELE MIN LIVSHISTORIE, HVORDAN MIN DATTER FØDTE TVILLINGER UD GENNEM NÆSEN OG HVOR SVÆRT JEG HAR DET MED AT GÅ TIL SALSA EFTER JEG HAR FÅET NY HOFTE OG NÅ JA, SÅ ER ARNE BLEVET IMPOTENT, MEN DET ER HELST IKKE NOGET VI TALER HØJT OM”

For det første: hvorfor skal ældre mennesker råbe når de taler i mobiltelefon? Ind i mellem tænker jeg at mobilen er overflødig, de kunne ligeså godt stå på hver deres side af sjælland og råbe til hinanden. Er det fordi de ikke tror at den lille maskine kan opfange lyden? Er det fordi de ikke hører godt? Eller er det fordi de tror det fungerer som dåsetelefonerne man lavede som barn, hvor man seriøst var nødt til at råbe til den anden?

For det andet: hvorfor er det at man hidser sig så voldsomt op over folk der kommer til at larme i stillezonen? Folk (inklusiv mig selv) går fuldstændig amok over den mindste lyd. Ind i mellem tager jeg mig selv i, at undertrykke en hosten da jeg helst ikke vil larme for meget, af frygt for stillezonens gestapo.

Selv den roligste og mest fattede kontorassistens kan vise sit indre monster frem hvis nogen overtræder stillezonens regler. Jeg sad ved siden af en dame i stillezonen en dag, der rejste sig op og skiftede plads. Jeg er ikke super diskret så jeg tog mine headphones ud og gloede på hende, fordi jeg gerne ville fornemme hvad det handlede om. Lugtede jeg grimt? Havde jeg dårlig ånde? Hun var lige så dejlig indiskret som jeg selv og sagde ganske ærligt “Jeg har haft en lang dag og jeg gider simpelthen ikke høre Medina gennem dine headphones” – okay, noteret, jeg skruer lige 75% ned for volumen. Jeg behøver måske heller ikke høre “Ensom” på fuld smadder onsdag eftermiddag.

Men det er egentlig skørt det med stillezonen, fordi der er jo ikke stille. Toget larmer og man kan sagtens fornemme hvad der sker i mellemgangen, men alligevel kræver passagererne RO – fordi det er deres ret at få det i stillezonen og det er sådan reglerne er. Og det er måske bare en af de mest irriterende ting i verden når folk ikke respekterer roen. Man får lidt lyst til at  stoppe en sok i munden på dem og hviske (fordi man kun må have korte dæmpede samtaler): “ha-ha justice has been served”. 

XX

LAURA L. 

(Visited 9 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg er en af de sure :p Jeg siger til folk, at det er en stillezone, eller beder dem om at skrue ned for lyden i deres hørebøffer. Der er virkelig mange “normale” sæder i et s-tog, så hvis man vil høre høj musik eller snakke i telefon, så må man altså gå derhen. Jeg bruger tit stillezonen til at læse lektier osv. og der vil jeg gerne være så uforstyrret som det nu er muligt i et s-tog 🙂

  • Jeg må give Anna ret. Jeg bruger også meget id i tog og det er derfor en god mulighed for at læse. Togets larm forstyrrer ikke men musik og snakken gør fordi man helt ubevidst så følger med i sangen eller samtalen. Og de fleste mennesker har altså dårlige headphones (specielt den der følger med iphones) så der kan du ikke undgå at det kan høres selvom du ikke hører højt musik. Og så har jeg aldrig forstået behovet for at sidde i stilmezonen når man alligevel hører musik, det eneste det gør er at du forstyrrer dine omgivelser. Når det er sagt så vil jeg også nævne at min erfaring er at udlver folk der hører musik, så er gamle mennesker altså de mest respektløse i stillezonen. Man VED bare at kommer der et ældre par ind, skal de sidde og snakke. Jeg savner bare at vi viser lidt respekt for hinanden. Siger det pænt hvis vi vil have andre til at dæmpe sig og sætte sig et andet sted hvis man ved at man kan virke forstyrrende.

    • Jeg er fuldstændig enig – jeg sidder primært i stillezonen når jeg ikke har lyst til at møde nogen jeg kender og føle mig forpligtet til at small-talke i 45 minutter, derfor ser jeg ikke noget galt i at høre musik, da det noget jeg finder afslappende. Der mangler respekt for hinanden, især måden hvor på man taler til andre. Det er også min pointe, at folk meget hurtigt eksploderer i stillezonen, fordi man føler sig så forurettiget over at ens ret til ro bliver forulempet, så man helt glemmer normal høflighed og pli og overfalder hvem end der uhensigtsmæssigt har forbrudt sig mod reglerne. Respekten gælder begge veje – der er jo sjældent nogen der med vilje irriterer andre mennesker.
      XX
      Laura

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *