Fake it till you make it

maybe-shes-born-with-it

 

Det er nok næppe gået nogens næse forbi at Instagram It-girl Essena Oneill har droppet de sociale medier. Og her taler vi ikke bare droppet: hun har smækket så hårdt med døren, at de fine selfies var faldet ned fra væggen med et brag, hvis de havde været hængt op på den væg hendes sponsorerede indlæg har betalt.

Jeg havde aldrig hørt om hende før i går og havde det ærligt lidt ambivalent med hendes udmeldelse af hvor hæsligt og horribelt de sociale medier er.

Jeg tror på at hvert menneske der har adgang til internettet er i besiddelse af en eller anden form for virkelighedssans og dømmekraft. Jeg tror netop vi lærer af de sociale medier at være kritiske over for de mennesker og de ting vi bliver stillet ansigt til ansigt med hver dag. Selvfølgelig er det sjovt at følge mennesker der lever lidt mere ekstravagant eller ser irriterende godt ud på et morgenselfie, men vi ved vel også selv at man altså ikke bare sådan lige får en ostemad med syltetøj til at se “273 likes” lækker ud i første hug og #nofilter betyder nok alligevel ok meget filter. Hvordan kan det blive ved med at chokere os?

Jeg føler meget med Essena Oneill og det er tragisk at en så ung pige har valgt at føle sig så presset og så utilpas i forhold til at skulle opretholde et image – et image hun oven i købet havde gjort til sin levevej. Sociale medier er dér hvor vi bruger en rigtig stor del af vores tid, så det kan vel ikke komme bag på nogen at det bliver udnyttet i alle dets aspekter; her tænker jeg især i forhold til marketing og eksponering. Jeg tror det er vigtigt at huske på, at når det produkt man sælger er én selv er det stadig vigtigt at holde følelser og forretning adskilt. Jeg taler af erfaring: gennem mine mange år som model har det også været vigtigt for mig at stoppe op, trække vejret og huske på at jeg i denne sammenhæng er et produkt der blandt andet skal se ud på en bestemt måde eller gøre nogle bestemte ting, og de forhindringer eller afslag man møder på sin vej har sjældent noget at gøre med hvordan du er som person – du er en del af en større business plan og i dag passede det hele bedre sammen på en anden måde.

Jeg er uforstående overfor hvorfor det er så nødvendigt at råbe op og skabe et så negativt fokus på hvad der i realiteten er hendes “gamle arbejdsplads”. Det er i orden at søge nye græsgange og nye udfordringer og jeg har enorm stor respekt for at skabe opmærksomhed omkring det forvrængede ideal, da det som tidligere nævnt, er vigtigt at kunne skelne mellem virkeligt og uvirkeligt (selvom jeg har en forventning om at de fleste mennesker selv kan skelne). Jeg forstår at Essena har været utilfreds med hendes job og det har jeg fuld forståelse for – hvem ville ikke være irriteret og ked af at gå på arbejde hver dag og ikke føle sig tilpas? Der hvor jeg for alvor undrer mig er, når hun vælger at forsætte på de sociale medier, men med det formål at rive det hele ned. Skal reklamer i fjernsynet så også forbydes? Vi ved jo godt alle sammen at man ikke får SÅ hvide tænder af at bruge Colgate og den shampoo får ikke dit hår til at vokse hurtigere, eller hvad? Skal vores virkelighedssans og dømmekraft nu også betvivles i denne sammenhæng?

Det der er lækkert ved instagram er, at man kan drømme sig langt ind i andre menneskers liv og lidt forestille sig at det var én selv der kunne fise rundt på en bounty strand eller skøjte over Kongens Nytorv med en ny, dyr lækker taske hver dag. Det vigtige er ikke at blive forblændet og stadig være klar over hvor grænsen for det ægte og det opstillede er, selvom jeg giver ret i at den til tider kan være svær at finde. De sociale medier buldrer stadig frem og der kommer konstant nye apps og programmer vi kan give os hen til, så det er svært at finde ud af hvad man skal tro på eller ej.

Skal vi ikke vælge at tro på at vi godt selv kan skille tingene ad?

XX

LAURA L. 

(Visited 7 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *