Duften af…

Kender I det når en bestemt duft minder én om en særlig situation eller følelse du engang havde? Jeg får for eksempel et kæmpe throw back til min konfirmation når jeg dufter til DKNY “be delicious”, da det var min første parfume og jeg var ikke spor sparsom når jeg hver morgen tog et bad, efter mit bad i den. Når jeg dufter til den er det som at dufte til alle mine bekymringer og følelser der snart ligger 10 år tilbage i tiden; jeg dufter til min usikkerhed, min ulykkelige forelskelse i Alexander fra min klasse (ca. den eneste dreng i vores klasse, så der var hård konkurrence), min danskstil om guldalderen, hvor jeg havde sat et vandmærke af fyrtøjet ind under min tekst, da jeg lige havde fået det nye word som kunne ALT og så minder den mig om, at alt det der fik mig til at føle mig som verdens mest misforståede teenager, sjovt nok gik over og jeg klarede den, selvom jeg flere gange var ved at råbe pik og skride.

Jeg synes dufte er enormt vigtige. De er som brødkrummerne Hans fra Brødrene Grimms eventyr om “Hans og Grethe” smider ud for at kunne finde vejen tilbage. Dufte er hverdagens spor af brødkrummer der hjælper dig med at huske bestemte ting, som egentlig engang var så utroligt vigtige for dig, men som af en uforklarlig grund er gået i glemmebogen.

Og det behøver sandeligt ikke bare være parfumedufte der tager dig med langs memory lane! For eksempel minder duften af Stimorols spearmint tyggegummi mig helt afsindigt meget om mit første kys med Niels. Vi var til vores første gallafest på Espergærde Gymnasium og efter at jeg definitivt havde bevist at jeg altså er queen of shots, gik jeg frontalt ind i Niels på trappen ned til det store dansegulv og så kyssede han mig. I mit hoved stod vi der i en time (det gjorde vi nok også i virkeligheden – vi var de knald irriterende, hormonpumpende 1.g’ere der ikke fattede hvor klamt og nedern det var at diskosnave i det eneste rum hvor lyset var tændt) og vi dansede til det helt nye store hit med Rasmus Seebach “lidt i fem”. Og jeg følte mig som en sand askepot, da jeg forlod dansegulvet på Retro (læs. mere berygtet end berømt diskotek i Helsingør, hvor alle gymnasiefesterne endte) og på en lyserød sky fløj ind i mors bil 03.30 og havde haft den bedste aften i mit 15-årige liv.

Dufte er små puds hverdagen spiller dig. Man ved aldrig hvornår de rammer og hvad de rammer i dig. Man kan blive enormt melankolsk eller enormt glad. Man kan huske sine glemte forelskelser og man kan huske hvornår verden var i mod én og gjorde ondt.

Dufte er fotoalbummet uden billeder – thank god for that!

XX 

LAURA L. 

IMG_0911
Niels og jeg til skolens fødselsdag i 2009

 

(Visited 3 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg kan ikke mindes, at jeg har det sådan med nogle dufte. Til gengæld er det umuligt for mig at drikke en Royal Export uden at føle, at jeg sidder i solens sidste eftermiddagsstråler på et norsk fjeld og netop er kommet hjem efter en god dag på ski.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *