På en luftmadras i Berlin

 

I denne uge er jeg på job i Berlin, hvilket på den ene side er super skønt da jeg elsker Berlin mens det på den anden side er stressende da dagene glider væk mellem hænderne på mig uden at jeg får dealet med de ting der sker derhjemme som lige så meget bliver min virkelighed igen på mandag. Det er altid en lidt sjov følelse at være væk hjemme fra. Jeg forventer altid i en eller anden grad at alle dem derhjemme oplever lige så meget som jeg selv gør, for så at komme hjem og finde ud af at hverdagen har gået sin vanlige gang med få eller ingen udskejelser.

Jeg bor på Strausberger Platz i en lejlighed med to mænd, som jeg egentlig ikke rigtig ved hvad laver. De siger at de er selvstændige, så de skal nok lade være med at blokere badeværelset når jeg har travlt om morgenen og så har vi ikke talt så meget mere om dét. Det er altid lidt angstprovokerende at ringe på døren når man skal bo privat – hvem åbner? Hvordan ser der ud? Kan jeg lukke min egen dør?
Det der er vigtigst for mig når jeg rejser er at have mit eget værelse hvor jeg kan lukke døren og være mig selv. Når man er på job hele dagen er man på non-stop fra start til slut og bruger uanede mængder på at være sød og social. Når jeg lukker døren til mit værelse har jeg brug for at koble af. Læse “lektier” (som man vidst ikke kalder det på uni, men jeg bliver aldrig vant til at sige andet), høre radio eller se netflix mens jeg scroller instagram og tænker på, ja intet.

 

Når man er alene på disse ture har man utroligt meget kvalitetstid med sig selv. Jeg kan huske første gang jeg var i Milano: netop fyldt 18 år og havde ikke rigtig rejst alene før. Først fik jeg hjemve og troede i de følgende uger at det var ensomhed der var ved at æde mig op inde fra, selvom jeg boede sammen med en sød pige fra Norge og en mindre sød pige fra Rusland. Jeg følte mig så alene. Jeg talte ikke italiensk og få talte engelsk. Jeg forsøgte at skabe mig en stam-cafe hvor jeg kom hver dag og drak kaffe og nassede på deres internet, da det ikke var noget der fandtes i den hæslige 40 kvm lejlighed jeg delte med de to andre piger, der pludselig blev til yderligere 3 (jeps vi boede 6 piger på 40 kvm, ét badeværelse – morgenerne var sammenlignelige med the Hunger Games). Jeg blev ved med at opsøge andre mennesker for ikke at føle afsavn til dem derhjemme og for ikke at føle mig alene, indtil det slog mig at jeg aldrig havde lært at bruge tid med mig selv. Jeg har altid været meget social og var sjældent alene, men mine mange rejser med mit arbejde har lært mig hvor vigtigt det er at kunne være sit eget bedste selskab. Selvfølgelig er det også en del af hele balladen at møde nye mennesker og blive tvunget ud af sin comfort zone, men lige så vigtigt som det er at skabe nye relationer lige så vigtigt er det at bevare og pleje den vigtigste man har: den til sig selv.

 

Og jeg har fundet ud af at det slet ikke er så slemt at være alene. Min yndlingsmåde at udforske nye byer på, når jeg er afsted alene er at have de gode støvler på, ruten tastet ind på iphone og en god lydbog i ørerne. Lydbøger hjælper mod alt hvis du spørger mig. Jeg føler mig aldrig alene når jeg kan skrue op for en god historie, der altid bliver læst op af mennesker der har så rolige og behagelige stemmer at man umuligt kan være andet end afslappet når man lytter til den.
En anden ting jeg nyder når jeg er alene på rejse er at sidde på en café eller en bænk og glo på mennesker mens jeg hører lydbog, skriver eller bare sidder og glor. Når man er alene når man at vende en masse ting og tænke mange ting rigtig meget igennem, hvilket kan være rart, da man ind i mellem godt kan glemme sig selv en smule i den travle dagligdag derhjemme.

Det er ikke så skidt endda at være alene.

XX

Laura

 

(Visited 9 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Virkelig godt indlæg om at finde sig selv omgivet af andre mennesker! Jeg synes det lyder vanvittig angstprovokerende at skulle banke på en dør uden at vide hvem der åbner den eller hvad de laver – sejt at du tør (jeg ville selv vende snuden hjem, hvis det var mig 🙂 )

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *