Bøger: 3 hårde nysere

 

Jeg abonerer på Mofibo, der fungerer som Spotify for bøger. Her kan du læse bøger eller lytte til dem, oplæst af nogle ret behagelige mænd og kvinder. I sidste uge sad jeg og dimsede rundt inde på appen og fik pludseligt et overblik over hvor meget tid jeg har brugt på appen det sidste halve år. Jeg har læst og lyttet til 44 bøger, der er blevet til 16 hele døgn på appen… 16 døgn… 16 x 24 timer…. wauw…

Som jeg har nævnt før, så mindsker det min hjemve at lytte til lydbøger og det er enormt tilfredsstillende for mig at læse. Jeg tror ikke at man kan blive god til at skrive, hvis man ikke læser. Når jeg læser lærer jeg hvordan ord kan bruges til at male de vildeste billeder. Og der er ikke noget jeg ikke læser. Jeg læser alt. Klassikere som “Stolthed og Fordom”, “Stormfulde Højder”, “Alice i Eventyrland”, Svensk femi-krimi af Camilla Läckberg og Liza Marklund, humørløftere som “Analfabeten der kunne regne”, “Morder-Anders og alle hans venner” og “Den hundredeårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt”, samt biografier, krigsromaner og historiske beretninger. Der er noget yderst tilfredsstillende ved at leve sig fuldstændig ind i en anden verden og for en stund undslippe den travle hverdag.

Den sidste tid har jeg især været optaget af unge mennesker der har levet et hårdt liv. Dem jeg drøfter mine bøger med, spørger mig om det ikke er deprimerende og drænende at læse de bøger jeg nu har tænkt mig at anbefale, og dertil må jeg svare jo. Men nysgerrigheden og behovet for at få indblik i, hvordan andre mennesker har været tvunget til at leve deres liv og nu får afklaring ved at fortælle deres historie drager mig langt mere end den frastøder mig. Dette er min måde at udvide min horisont og lære noget om en anden del af det samfund vi alle sammen lever i.
Inden jeg starter min lille anmeldelse må jeg sige, at jeg har grædt til alle bøgerne. Når jeg tager bus 240 til Ostbahnhof om morgenen har jeg siddet og hulket over andres skæbner. Unge og børn der ikke har haft mulighed for at vælge til og fra, men som er blevet bedt om at håndtere livet i dets værste form. Unge der har taget valg, som er uoprettelige men ikke var uundgåelige hvis ikke de var blevet udsat for det enorme omsorgssvigt der gennemgående karakteriserer disse bøger.

Forbandet Barndom af Sapran Hassna 2016
forbandede_barndom_forside_bibi_n
Sapran og hendes 3 søstre bor i Tingbjerg med deres mor, der netop har ladet sig skille fra deres voldelige og utilregnelige far. En morgen sætter moren pigerne af ved deres skole og det er sidste gang de ser hende. Pigernes mor bliver nemlig slået ihjel af deres far, der udover at stikke hende i halsen begraver hende levende på stranden i Tisvilde, til at gå døden i møde med pinagtigt langsomme skridt. Pigerne bliver med ét forældreløse og denne bog er en beretning om det helvede de befandt sig i mens de voksede op. Pigerne anbringes i en plejefamilie i Skælskør hos Gunnar og Lise, der i det lokale samfund er kendt som søde og pålidelige mennesker. Bag lukkede døre er sagen dog en anden. Pigerne bliver sultet, tæsket, spærret inde og seksuelt misbrugt. Selvom de gentagende gange forsøger at fortælle hvad der foregår i plejefamilien er der ingen der tror dem. Små piger der har været udsat for noget så traumatiserende som, at deres mor blev slået ihjel af deres far kunne umuligt være en pålidelig kilde. Bogen kortlægger det enorme omsorgssvigt de socialemyndigheder har udsat disse piger for, men viser også samtidig hvordan man kan finde vejen tilbage og nægte at være offer sin fortid. Gunnar blev idømt 5 års fængsel og må aldrig befinde sig i rum med personer under 18 år.

Ondskaben af Jan Guillou 1981

061213_packshot

Ondskaben er baseret på forfatteren Jan Guillous egne oplevelser som barn. Han var udsat for massiv mishandling og vold, først af sin far og senere på den kostskole hans mor sender ham til, da han bliver smidt ud af skolen. Ondskaben gav mig hjertebanken og kvalme op til flere gange. Først da hovedpersonen bankes med en hundepisk af sin far til han ikke kan rejse sig op, senere da kammeratopdragelse introduceres på kostskolen, hvor de ældste elever på værste vis banker disciplin ind i de yngre. Volden i bogen var så for meget, at jeg har besluttet mig for aldrig at ville se filmen. Aldrig. Hovedpersonen lærer at kontrollere verden ved, at have forstået volden. Hans største ønske er, at undgå at blive slået, men endnu mere at undgå at skulle slå andre, da han kan slås som kun de færreste kan… og han hader det. Men han indser, at den eneste måde at undgå vold er ved at udøve det.

Drengen fra Godhavn af Ole Tornbjerg 2015

9788740019476

Drengen fra Godhavn er beretningen om tilværelsen for “de drenge ingen ville have” i 1950’erne og 1960’erne på drengehjemmet Godhavn i Tisvilde. Gennem hovedpersonen Kalle, fortælles den samlede historie om de drenge der befandt sig på hjemmet i perioden. Det er altså ikke kun en enkelt persons historie, men en hel håndfulds. Bogen berører emner som, hvordan de blev fjernet af børneværnet, anbragt i denne helvedes institution og hvordan børn og unge står magtesløse i den voksne verden. På daværende tidspunkt er det kun tilladt at slå børn 2 gange med flad hånd – ved lov. Drengene bliver dog dagligt tæsket af deres lærere og deres sadistiske forstander Bang, der ikke lader den mindste anledning til at lægge hånd på drengene gå forbi sig. De bliver ofte undersøgt af hjemmets læge/psykolog der beder dem om at klæde sig af og tager på dem, samtidig med at han fylder dem med medicin og piller, der senere har vist sig at være amfetamin, valium og det der var værre, hvilket har resulteret i, at disse drenge har været hårdt ramt af misbrug langt ind i deres voksne liv. Dem der skal føre tilsyn med Godhavn gør et elendigt job og det bliver aldrig opdaget, at drengene er udsat for så grov mishandling som de er. Hovedpersonen forsøger i alt 4 gange at stikke af fra Godhavn, men ender tilbage i favnen på Bang hver eneste gang. For en af drengene bliver det hele for meget og han beslutter sig for at forsøge at tage sit eget liv, hvis han overlever bliver han nemlig sendt hjem og hvis han dør er det lige meget – alt er bedre end at være på Godhavn. Bogen springer i tid og beretter også om hvordan det efterfølgende liv har været for drengene, efter de slap væk fra Godhavn. I år udkom biograffilmen Godhavn, som jeg nok aldrig skal se hvis den bare er halvt så slem som bogen og “drengene” der nu i dag er mænd, har medvirket i TV2-serien “de brændte børn” i foråret, som jeg så sammen med Niels. Eller vi så den ikke, fordi Niels var nødt til at slukke da jeg var utrøstelig og hulkede højere end fjersynets øverste volumeknap kunne klare.

God læselyst!

 

(Visited 6 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *