Nem Thai Suppe

643861b177f741a2bb176ff338568cbe

Det er ingen hemmelighed at min ultimative livret er spicy thai food – alt med chili, hvidløg og ingefær går lige i hjertet på mig. Jeg tænkte derfor at jeg ville dele min opskrift på en super nem thai suppe jeg ofte laver når jeg kommer hjem efter en lang dag og ikke magter noget kompliceret.

Suppens spice-level kan justeres alt efter hvor meget karrypasta man vælger at komme i. Jeg kan personligt ikke få det stærkt nok, så jeg har her skruet op for chilien.

Du skal bruge

Rød karrypasta – 2 spsk for mild, 4 for stærk 

Hønseboullion – 0,5 L

Kokosmælk – 1 dåse 

Fiskesovs – 2 spsk 

Forårsløg – et bundt 

Kafirlimeblade – 3 stk 

Sukker – tsk

Naanbrød 

Eventuelt kylling

Sådan gør du: 

Varm olie op i en gryde (her anbefales kokosolie) og tilsæt karrypastaen. Brug et minut eller to på at stege pastaen af, så smagen rigtig træder frem. Tilsæt limeblade. Lad det stege kort. Tilsæt derefter hele kokosmælken og skru lidt ned for varmen, samtidig med at du rører i gryden for at få pastaen til at blive opløst. Når karrypastaen er opløst tilsættes hønseboullion og retten står og simrer. Mens har du tid til at hakke forårsløg og varme ovnen til naanbrødet.
Smag suppen til med fiskesovs og sukker.  Forårsløg placeres i bunden af serveringsskålene og suppen hældes over, så forårsløgene stadig er sprøde og har masser af smag.

Kylling smager rigtig lækkert i suppen, hvis man har brug for noget kød.

 

 

(Visited 28 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *