En rejsemakker med stil

Jeg har før nævnt, at jeg har været så heldig at få lov til at låne et kamera af Sony til min tur, hvilket har været virkelig fedt. Når man er vant til kun at bruge sin iPhone, tager det lige lidt tid at vænne sig til, at hive det, ellers ret så enkle og kompakte kamera ud af tasken. Men der er en verden til forskel! Nu er jeg ikke den helt store ekspert på kameraområdet, men synes virkelig at dette kamera var nemt at arbejde med – både video og billeder.

Autofunktionen fungerer upåklageligt og hvert et billede står knivskarpt. Det har været super nemt at få billederne over på min iPhone: jeg downloadede den app der hører til kameraet og så har jeg kunne dele billederne over wifi hvor end jeg har været de sidste to måneder. Det synes jeg er en rigtig fed feature, som jeg har en fornemmelse af, at mange nye digitale kameraer har. Kan bare huske besværet med de gamle, hvor man skulle tænde sin støvede Windows, bruge uendeligt meget tid på at overføre ved hjælp af USB og så forsøge at få billederne på andre elektroniske dimser. Besværligt.

Jeg har kunne se en stigning i mine følgertal på for eksempel Instagram, hvor jeg har hvervet mig næsten 1000 nye følgere mens jeg har været afsted, hvilket jeg tror er en blanding af sommerbilleder, men helt klart også en forbedring i billedkvaliteten – man kender det godt fra sig selv, det der med at være meget gavmild med like knappen når kvaliteten er spot on og behager øjet.

Jeg har også kastet mig ud i lidt video, hvilket der kommer mere af de kommende dage, når jeg har haft tid til at klippe. Havde ellers et par stykker klar, men grundet tekniske computerproblemer forsvandt de og jeg har lige haft lidt svært ved at finde motivationen til at klippe skidtet sammen en gang til – igen, er jeg ikke nogen ekspert endnu. Kameraet har fungeret fint til det “amatør” video vi har kastet os ud i. Det ser cool og lidt pro ud.

Jeg har været utroligt begejstret for dette kamera og er ovenud lykkelig over de fine billeder jeg har fået med mig hjem. Jeg har besluttet mig for at udvælge nogle af de bedste, få dem fremkaldt og lave en rejsebog som jeg kan tage frem og kigge i, når mørket og kulden kommer lidt for tæt på.

XX

(Visited 13 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hej Laura! Ville bare lige høre hvor din bikini på billedet er fra? Og den t-shirt du har på i din header med “feeling it”? Og har du evt nogle links? 
    Tusind tak på forhånd 😉

    • Hej Line!

      Min t-shirt er fra H&M og jeg mener at jeg har giver 129.- for den, men kan ikke finde den på deres hjemmeside. Bikini er også fra H&M og den er desværre en del år gammel efterhånden. Men hold øje! Ind i mellem laver de noget der minder om 😉

      God dag!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *