Læg telefonen fra dig, når jeg taler til dig!

 

Jeg forestiller mig, at du kender denne situation. Du sidder med en ven, veninde, familiemedlem og taler. I har måske endda slået jer rigtig løs og drikker en såkaldt latte på sødmælk, mens verdenssituationen bliver vendt. Pludselig brummer den mobil der selvfølgelig ligger på bordet og din samtalepartners opmærksomhed drages fra dig og din ellers ret relevante historie om hvordan onkel morfar havde taget bussen den forkerte vej, til den lille elektroniske følgesvend der sidder som klistret i hånden på de fleste.

Jeg er ikke et hak bedre selv – jeg tager ofte mig selv i, at gå glip af en pointe i en samtale eller lige forsvinde ind i mig selv et øjeblik hvis min telefon vibrerer. Tænk hvis det var noget vigtigt?
Den anden dag sad Niels og jeg og havde en snak om noget, hvor jeg havde bedt om hans mening. Min telefon bimlede og bamlede for fuld tryk og uden så meget som at tænke over det, greb jeg ud efter den for at se hvem der havde brug for mig. Niels kiggede på mig med løftede øjenbryn og spurgte om jeg var seriøs, hvortil jeg ret paf svarede “jamen hvad mener du?” og uden ord, bare med et enkelt blik, fik signaleret min skrækkelige uskik og min non-verbale måde at sige “fuck dig” på. Jeg forsvarede selvfølgelig mig selv ved at sige “jamen hvad nu hvis det var noget helt vildt akut?”, hvortil Niels pointerede, at så havde jeg nok fået en opringning og tænk engang hvis min telefon havde været død for strøm – så havde jeg aldrig bekymret mig om det.

Jeg tænker generelt rigtig meget over hvor meget jeg bruger min telefon når jeg er på arbejde, da jeg forsøger slet ikke at bruge den ud over de små breaks jeg har omkring frokost. Jeg synes det er både barnligt og uprofessionelt at have sin telefon i hånden når man er på arbejde, lige meget hvad man arbejder med. Men det fik mig til at tænke over, at det faktisk burde gælde i lige så høj grad i sociale sammenhænge. Der er mange situationer hvor jeg forbander den lille dims langt væk, især hvis jeg selv er ved at fortælle noget og jeg kan mærke at modtageren slet ikke er til stede, men bare sidder der overfor mig som et stort kødhylster, der faktisk giver udtryk for at være skide ligeglad med hvad jeg har at sige.

Den generation der vokser op med smartphones, er jeg helt sikker på kommer til at have en større forståelse for, hvordan man bruger det i sociale sammenhænge. Det bliver en inkarneret del af tilværelsen, hvor det for os andre altid vil være noget man sammenligner med tiden før smartphones, tablets og computere. Jeg tror at rigtig mange af os voksne mennesker, faktisk godt kunne bruge noget opdragelse når det kommer til brug af telefoner og sociale medier. Det er ikke længere kun et redskab vi bruger for at gøre tilværelsen lettere, vi bruger den til underholdning, kontakt, business og udveksling af følelser. Og vi har brug for at finde ud af, hvordan vi bruger dette instrument optimalt.

Jeg føler mig kedelig og uinteressant, hvis min samtalepartners opmærksomhed drages mod den digitale virkelighed, istedet for den jeg sidder og agerer i lige for snuden af vedkommende. Men jeg ved også fra mig selv, at det slet ikke er tilfældet når jeg selv griber knoglen – det er nysgerrighed og ikke manglende interesse for den anden person. Men det er blevet sådan, at inden den ene kaffeaftale er overstået, er vi allerede videre i næste punkt på programmet, da den lille hjælper hele tiden minder os om hvad vi burde nå, hvornår vi burde nå det og hvor vi skal være.

Den er et socialt værktøj, der er så paradoksalt, at det samtidigt hindrer os i at være til stede. Det er efterhånden ikke engang noget vi tænker over længere – det er bare sådan det er.
Selvom smartphones efterhånden er noget de fleste har, så er det stadig “nyt” og jeg tror der kommer til at gå en generation før vi lærer, hvordan man helt ordentligt bruger den lille dims optimalt. Jeg vil forsøge at gøre mit bedste for, at tænke over hvor meget jeg bruger den, om det er vigtigt at kigge på den og øve mig i at være mere til stede. Der er faktisk rigtig mange små ting man går glip af, når man hele tiden er opmærksom på at lytte efter ringetoner eller føle efter vibrationer.

XX

(Visited 9 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *