5 gode grunde til at sende din kæreste på herretur

Sponsoreret af Højmark Rejser

Vi er efterhånden nået til et stadie i livet, hvor man, hvis man ellers har en kæreste, meget nemt og meget hurtigt bliver et “VI”. VI kommer til middag, VI køber ind, VI skal hjem nu (fordi Laura er fuld) og ikke mindst VI tager på ferie. Tosomheden har efterhånden bekæmpet individualisten og som et stik i huskespil, hører vi uundgåeligt sammen. Jeg har det ret ambivalent med det, da jeg på den ene side elsker det og på den anden side bliver en lille smule klaustrofobisk ved tanken.

For mig er det at være kærester ikke, at man laver alt sammen. Og slet ikke når man er i 20’erne. Hvis vi virkelig skal være sammen, har jeg rigtig rigtig lang tid til, at sidde og se min kæreste dybt i øjnene og planlægge VI, OS og VORES. Jeg synes det er fedt at lave nogle ting hver især, som man kan få lov til bare lige at have med sig selv og pigerne… eller gutterne. Som for eksempel en tøse-tur til Paris eller en drengerøvs tur på ski, som faktisk er det vi skal tale om i dag. For tro det eller ej, men der er faktisk nogle ret gode grunde til, at sende din kæreste på herretur.

Når han først præsenterer idéen kan jeg godt nikke genkendende til, at man måske bliver en smule nysgerrig over, hvorfor man nu ikke liiiige må komme med? Var det fordi man kom til at sige noget pinligt, da man fik lov til at hænge ud med drengene sidst? Kan man måske få lov til at komme med, hvis man nu LOVER at stoppe med at spørge dem, hvorfor de ikke har nogen kærester eller om de ikke bliver trætte af at gå så meget i byen?!

Nu har jeg tænkt lidt over det og er kommet frem til, at der faktisk er 5 rigtig gode grunde til, at sende din kæreste på herretur:

1. Jeg lover dig for, at efter 3-5 dages såkaldt “løjpe-kødsovs” til overpris, kommer der til at være nul complainos omkring din madlavning. Tror at selv “dem” der laver røræg med for meget peber, kan få deres kæreste til at kværne det ned. Bare sådan helt effortless. Så har han tonset rundt dér hele formiddagen med uldent undertøj der kradser, mens alt han har drømt om er den største Weißbier nord for grænsen og en pasta med kødsovs, som måske ikke helt levede op til forventningen. Men okay, frossen kødsovs er også en ting.

2. Han vil være ellevild efter at kysse og kramme dig, efter intensive dage med fuld fart på, lugten af sure skistøvler og mandehørm i ordets mest bogstavelige forstand. Der er et meget klister-kliché udtryk der lyder, at du først ved hvad du havde, når du ikke har det mere. Jeg SIGER det bare, at det pludseligt går op for dem HVOR sød, blød, varm og dejlig du er, når de kravler op i kold køjeseng med en promille der ville koste både kørekort og første fødte.

3. Mig-tid. Igen lyder det som en “Sex and The City” kliché, og måske det også er det, men uanset hvad, så er der intet så fedt, som lidt me-time, hvor du kan gøre lige præcis hvad du har lyst til. For eksempel kan jeg berette, at du har 100 procent kontrol over, hvad der skal ses på fjerneren, hvad der skal spises til middag og hvornår. Det kan være rigtig dejligt, at have et par dage, hvor man bare lige er sig selv og gør sin egen ting, uden at man behøver at tage hensyn til en andens behov.

4.  At fornemme hvor meget det egentligt betyder for din kæreste, at han har muligheden for, at bruge lidt ekstra kvalitetstid med gutterne. De elsker det og muligvis også dig en lille smule højere for, at være en cool girlfriend, der synes det er for fedt at din kæreste har sådan nogle gode venner, der gider at rejse på ferie med hinanden. Det giver altså lidt ekstra credit på kæreste-kontoen, når du bare smiler og sender ham afsted uden nogen slinger i valsen. ski1

5. Gensynsglæde! Der er ingen bedre følelse, end at have savnet sit hjertes udkårende helt urimeligt meget, når man nu ved de kun er væk i 3-5 dages tid, og så kaste sig i armene på dem og betragte deres nyanlagte vaskebjørns-look, som de har anskaffet sig ved hjælp af skibriller og for lidt solcreme.

Jeg er ikke i tvivl om, at der er endnu flere gode grunde til, at sende sin kæreste afsted, men dette er min top fem som jeg har givet mig selv, de sidste mange gange Niels har været på ski uden mig. Hav overskud og se det som en mulighed for, at få lidt tid til, at lave de ting du gerne vil og samtidig skrabe godt til dig på kæreste-kontoen. Det bedste er, at få en rigtig glad mand hjem, der har noget at fortælle og endnu mere overskud til at være en rigtig god kæreste.

Vil du gerne vide hvordan du sender din kæreste på herretur, så klik forbi Højmark Rejser de er eksperter i herreture.

hojmark

(Visited 13 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Ferier hver for sig er fedt! Og ja, gensynsglæde rocks. Og rejsegaver 😀 Min kæreste kom hjem med alskens skønne sager efter herre-vintur – akkurat som jeg fandt noget skægt til ham, på tøsetur til Amsterdam sidste weekend. For selvom vi rejser meget sammen, er det jo ikke alle destinationer man ønsker at besøge begge to – og seriøst, sådan en bil-tur rundt i Spanien på vingårde, ville kede mig ihjel. Men som hjemkomst-suprise, havde jeg sørget for en lille praktisk gave af slagsen, nu da jeg godt kunne regne ud, han hjemvendte med massive tømmermænd efter 4 dages vin-slot besøg og selskab der foretrækker gin til frokost 😉 : https://venterpaavin.blogspot.dk/2017/09/gaver-fra-hjertet-2-de-praktiske.html

    – A

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *