Transport-eventyret..

Hej, det er mig igen.. Tænkte at jeg lige ville fortælle lidt om min uge. Bare fordi mit storhedsvanvid tricker mig lidt igen, denne eftermiddag, hvor jeg har måtte kravle under dynen 16.31, for at holde varmen da jeg simpelthen ikke er spejder-gurl nok til, at tænde op i vores brændeovn og der kommer simpelthen ikke en dag, hvor jeg fyrer op for el-varmen (desværre DONG).

I denne uge har jeg været i Paris. Den helt grimme, med det tidlige morgenfly mandag klokken 06.30, hvor man ikke lukker et øje hele natten, da man er i total alarmberedskab og nærmest forventer at komme for sent… så slemt, at man muligvis sov med alt sit tøj på…

Indfinder mig på lagkagehuset i lufthavnen klokken 05.16 og føler ret meget, med hele den ungdomsskole der tilsyneladende arbejder på lagkagehuset – tænk engang at sove med alt sit tøj på HVER eneste dag. Bestiller en latte på soja-mælk og får sgu helt kvalme over, at det simpelthen smager fælt. SÅ, der sagde jeg det.

Kommer til Paris og jobber hele dagen med den slags franskmænd der godt kan tale engelsk, men simpelthen ikke orker. Bestilte vegansk sushi til frokost, og har nu erfaret, at det der må koste IKKE er fisken, men de ris der bruges. De må være høstet af Østens konge og importeret med luftballon, da prisen var PRÆCIS det samme som hvis jeg skulle have en lækker lille laks ind i min maki.

Følgende dag, skal jeg til Nordfrankrig med toget – er egentlig rimelig ferm til offentlig transport. Kommer på job, denne gang med team der ikke taler engelsk, men vi udvikler et tegnsprog i løbet af dagen – følte mig helt som Mowgli og ulvene i junglebogen. Fik serveret indisk mad, der ikke kunne leve op til veganer livstilen, men kørte det ned alligevel, hvilket mit fordøjelsessystem ikke brød sig om (slet ikke – ville ønske jeg var lyserød og helt slikagtig inden i, men nej).

Skal hjem fra Nordfrankrig og sidder og venter på stationen, mens jeg ævler i telefon med min mor om stort og småt (mest småt). Synes godt nok at det er underligt, at der ikke er et øje på stationen, men toget står jo på tavlen. Da der er 4 minutter til mit lyntog skal komme, er der en der fortæller mig, at det er aflyst (så DSB det er ikke kun jer), og jeg må tonse ned i Metroen for at se, om jeg kan nå at tage Metroen til Lille Flanders. Panikker i bedste stil, og hopper ind i toget. Tjekker uret og regner ud, at jeg nok fint kan nå mit tog videre til Paris fra Lille. Efter to stop indser jeg, at jeg kører den forkerte vej… Så jeg springer ud af toget og bestiger alle de 3948 rulletrapper metrostationen er udstyret med. Finder autoritært udseende mand, og får hvæset ud, på trods af min kritiske vejrtrækniningssituation, at jeg skal til Lille, hvorefter han viser mig ned til metroen.. den retning jeg lige er sprunget ud fra…. Så stod man der og var til grin for sine egne lommepenge. Ned i dybet igen og ind i (samme) metro igen.. Fremme på Lille Flanders 6 minutter før famøse tog, drøner afsted som Hogwarts ekspressen. Finder endnu en autoritært udseende mand, og hvæser igen at jeg skal til Paris. Så kigger han på min billet og griner, og siger at jeg er kørt et stop for langt med metroen, da toget hjem afgår fra Lille Europe….. Det er VIRKELIG længe siden, at jeg har løbet så stærkt (og langt) i ført høje hæle og højt hår. Kommer op til overfladen, ser et eller andet hvor der står Europe og spurter derind. Halvvejs igenne går det op for mig, at det er et shoppingcenter og på ingen måde en station…… Får navigeret mig ud af Fisketorvet på steroider, og kommer saftsuseme til den rigtige station hele halvandet minut før afgang. Men der er ingen toge. Jeg kan ikke finde det på planen, alt er tomt. MEN! Jeg hører nogen der fløjter af, hvilket afføder et instinktivt “NOOOO!!!” Der åbenbart var så højt og tilpas desperat, at flink (grinende) togmand, holdt døren for mig, så jeg kunne nå med! Måtte sidde 20 minutter i mellemgangen for at få tjek på mit åndedrag, der klart bedst ville kunne forklares, hvis man nu var astmatiker…..

Bedre bliver det ikke, da jeg på 3.dagen skal flyve hjem. Fly er forsinket, og undertegnede indser, at jeg muligvis er det mest utålmodige menneske under 25 år, med semi-skræmmende temperament, der helt sikkert ville gøre sig godt med et Anger Management kursus, da det går op for mig, at jeg har lyst til at spænde ben (eller sige noget strengt) til børnefamilie (med STORE børn), der lige synes at de var berettiget til, at springe mig over i køen.. Og så er det som om, at der sker en ting med folk, når de er fælles om at være utilfredse over noget. De samler sig… sådan helt på fagforeningsmåden, hvor vi nu alle sammen skal komme hinanden ved, og hvor man konverserer på dårligt engelsk og forsøger at forklare hvad tarteletter er til flot franskmand, der helt naturligt dufter af baguette og cigaretter (på den gode måde).

Bare lige, hvis I skulle spørge fra nogen.

(Visited 14 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *