Sørgelig lørdag

Godt så,

Så sad man her lørdag aften iført campinghabit og har lige lavet en udskrabning på en chokoladeis, sådan direkte fra bøtten og helt uden skyggen af samvittighed, der helt sikkert blev efterladt i fryser.
Føler mig ikke alene, da der lige blive tjekket op på vennerne fra Will&Grace – tænk engang at dåselatter kan give én følelsen af samvær.

CBS-kæreste skriver eksamen og er i eksil på Frederiksberg, mens man selv har været i Føtex iført nattøj 3 gange, da man åbenbart lider af alzheimer light og ikke kan huske, hvad det nu lige var man skulle have og man ser sig selv, lidt for ung og smart til en indkøbsliste…

Sidder pt og gør status over tilvalgte veganer-liv, der overraskende nok ikke har ødelagt livet helt lige så meget, som det ellers kunne frygtes, når man nu nægter sig selv all good things in life (især ost). Det går faktisk ganske fint, hvis man lige ser bort fra den indiske lammeret der blev serveret på job i Nordfrankrig og som gjorde det pænt umuligt at opretholde kødforskrækkelsen. Skal dog indse, at bare fordi tingene er veganske er det ikke det samme som salat… vegansk is, brød og slik er IKKE salat, bare fordi det er plantebaseret.

Nu sidder jeg her, og har lige set mit eget sørgelige spejlbillede i computerskærmen og indset, at jeg muligvis har nået at se 21 afsnit af Will & Grace på et halvt døgn.. Burde man få sig en sponsor, sådan AA-style? Sådan en man ringer til en sen onsdag aften og siger “Torben, jeg er faldet i igen”, mens dåselatteren skratter i baggrunden og Torben beder en om langsomt at træde væk fra computeren, mens man dramatisk hulker?

Jeg skal arbejde i Paris i næste uge, og er allerede spændt på flyve-arrangementet da jeg skal flyve med Airfrance. Får fælt flash back til foråret 2014 hvor jeg skulle til Milano på ubestemt tid, og havde 1,5kg overvægt, som nævenyttig skrankepave ville have mig til at betale 550kr for at fragte til pizza-centralen. Blev naturligvis stædig og klappede kuffert op og iførte mig 1,5kg tøj ekstra, bare for at gå helt ungdomshuset på hende (minus brosten og romerlys). Men ikke i dag – vil være helt tjekket alá Stephania i alle lufthavnsreklamerne, der har tid til at gå på sportsbar og prøve ting i TAX-free, selvom hun har shoppet hjemmefra. VIL ikke være ved at kaste højre lunge op, fordi jeg skal sprinte afsted.

XX

(Visited 19 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *