Kære mor, hør nu her:

Har lige siddet og læst det nye nummer af Eurowman, der sætter fokus på mor-datter forhold og har været helt opløst i tårer, sådan på “the-notebook”måden, hvor man slet ikke kan begribe hvordan kærlighed kan skrues sammen.

Noget der slog mig var, at det i høj grad handlede om døtre der går i mors fodspor og gode råd mødre giver, alá “lad være med at gå fra stearinlys” og “du kan altså IKKE putte sølvpapir i mikroovnen” – og naturligvis de klassiske, tro på dig selv og vær god ved dyr-råd, som ryger efter os sådan helt velmenende og kærlige.

Jeg læste et sted, at du er mest tilfreds med dit liv, når du er 23 år – noget med at man ikke har så mange bekymringer eller forventninger (= ok nemt at være tilfreds). Men det fik mig til at tænke på, at det måske ville være meget godt, hvis mødre også huskede, at tage i mod råd fra os, der husker hvordan livet var uden pensionopsparring, realkreditlån og et madbudget.

Derfor, er dette indlæg skrevet til mødrene, der kunne bruge et godt råd fra døtrene.

Kære mor,

Det vigtigste og sikkert også det sværeste råd jeg vil give dig er, at lade være med at bekymre dig. I hvert fald ikke om mig. Jeg VED godt, at jeg kan virke som et usikkert gedekid når jeg ringer til dig 00.53 for at fortælle, at jeg er blevet spyttet i hovedet af en roma med et lyserødt løbehjul, mens jeg ventede på bussen på Vesterbrogade, men det er ikke for at du skal bekymre dig – det er bare fordi du er den bedste til at trøste i hele verden! (Og garantere for, at man ikke har fået AIDS, SARS eller klamydia af at være blevet spyttet lidt på). Og selvom jeg ved at det er velmenende, når du siger at jeg skal køre med cykelhjelm og få noget praktisk fodtøj så skal du ikke bekymre dig. Jeg klarer den!

Du skal blive ved med, at samle mig op når jeg falder. Ligesom du altid har gjort. Men det er altid meget rart at blive anerkendt, når man gør noget fedt. Lidt som når man får en verbal high-five til sin MUS samtale. Og vi kan godt indgå en aftale her, på skrift så det binder og det hele, at jeg også samler dig op når du falder. Fordi jeg er blevet (nogenlunde) voksen og mine skuldre er næsten lige så brede som dine, så når livet laver et af de der tricks, hvor tingene lige bliver vendt på hovedet, eller man snubler i sine egne snørrebånd på hovedbanegården og ender med 7/11 kaffe i støverne, så er vi der. Med servietter og kram – og vi er meget bedre til at bande end jer (der er kommet så meget nyt siden “pokkers” og “sørens”).

Du må love at blive ved med, at være dig. Sådan dig-dig og ikke sådan “jeg-er-nogens-mor”-dig. Realisér dig selv og gør hvad der gør dig lykkelig, også selvom det betyder, at du må vige en smule fra vores side. Vi ved godt, at du elsker os ubetinget uanset hvad. Så sørg for, at gør ting du vil og ting du elsker. Vi supporter og kan diske op med et én-mands heppekor, der både kan lave bølgen og råbe slagord, også selvom nyfundne hobby er keramik eller it-kursus.

Og nu vi lige nævner IT, så har vi også nogle gode råd til det dersens facebook – vi ELSKER at se familiebilleder! Men mest i albums, hjemme i barndomshjem hvor væggene er tapetseret med minder (alt fra fødselsdage til dengang min lillebror satte sine eneste to tænder i håndleddet på mig, og som stadig pænt titter ud under min striktrøje). Vi føler den også! Kan bare ikke overskue eventuel kollega skal opstøve billede af barn med bar røv og gummistøvler, indsmurt i nutella (forhåbentligt).

Og husk, at I kan lære lige så meget af os, som vi kan lære af jer. Eller, vi kan give jer en reminder om, hvordan livet nu lige så ud, da man lå og rodede rundt et eller andet sted i 20’erne og var bagud på voksenpoint. Vi står i den dybeste gæld til jer, da I har skænket os selve livet og forbudt os, at plukke vores øjenbryn og farve håret med henna.. Eller få den der næsepiercing. Vi ønsker kun, at have glade, lykkelige og sorgløse mødre, der aldrig skulle bekymre sig om noget, hvis det altså stod til os.

Og det kan godt være, at jeg forsøger at prædike gode råd til mødre, men når alt kommer til alt, så er det virkelig rart bare at være nogens barn ind i mellem. Bare krybe i skjul i mors skørter og lige ramme mute-knappen på voksenlivet, og bare lige få fornemmelsen af, at man stadig er et barn.

XX

(Visited 11 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *