Internet, jeg fik nok

På et tidspunkt kunne jeg sætte mig ned ved min computer og blogge hver eneste dag. Jeg var ved at blive manisk, hvis ikke jeg kunne opdatere instagram og jeg stressede egentlig ret meget over de der sociale medier, der jo lige pludselig er endnu en dimension i det at være ung… som om det ikke er svært nok i forvejen, hvor det føles som om man går på line i  alt for høje, alt for store stilletter, mens man balancerer en ananas på hovedet og skal fløjte soundtracket til Løvernes Konge, mens man har mel og alt for mange grimme ord i munden.

For to måneder siden, var jeg ude og holde et foredrag om mig selv – rigtig guf for mit galoperende storhedsvanvid. Til sidst i foredraget tillod storhedsvanviddet, at der blev stillet spørgsmål hvor storhedsvanviddet kunne nikke bekræftende og eventuelt tage en tænkende hånd op til hagen, mens der blev spurgt om dit og dat. Sidste spørgsmål slog mig ud af kurs. En kvinde der spurgte om jeg aldrig fik nok. Aldrig fik lyst til bare at være mig selv. Mit umiddelbare svar var, at jeg jo virkelig føler at jeg er mig selv på de sociale medier. Jeg føler ikke at jeg skal være nogen, bevise noget eller dele noget jeg ikke har lyst til. Men på vej hjem gik det op for mig, hvad hun virkelig mente og jeg zonede fuldstændig ud.

Er man en form for realityperson 2.0 i sit liv på de sociale medier?

Pludselig blev jeg en smule bange, ja nok mere ærefrygtig over for the world wide web og følte mig pludseligt helt omklamret af noget, der førhen har givet mig en følelse af frihed og kreativitet. Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud. Jeg følte at jeg kvaltes en lille smule, i mit helt eget spind. For sandheden er, at jeg er den lille edderkop der har brugt årevis på, at spinde mit net og gøre det fint og flot. Sådan ideelt set, på en frostklar morgen hvor dugget sidder helt perfekt og instagram værdigt.

Pludselig var det som om, at præmissen blev uoverskuelig for mig, og præmissen er altså, at man hele tiden giver noget af sig selv. Jeg magtede ikke at åbne computeren eller telefonen, fordi jeg følte modstand på hele tiden at skulle give ud af mig selv, hvilket både lyder snobbet og storsnudet – måske er det storhedsvanviddet der taler, men ikke desto mindre var det den følelse jeg sad med. Og pludselig blev jeg bange for de andre på world wide web. Bange for at træde på nogen eller stikke næsen for langt frem. Jeg havde lige lyst til, at være Laura fra Espergærde, der gik til fodbold 3 gange om ugen og gik til Strandfester de lange sommernætter og som havde 5 af de der RIGTIG gode venner, som man laver ALT med. Bare lige et øjeblik være barn igen. Hvor mobiltelefoner var fra Nokia og man kunne købe polyfoniske ringetoner i Vi Unge! Noget der i min erindring står som, et mere simpelt liv, men hvis du havde spurgt mig dengang, kunne livet ikke være mere kompliceret.

Det jeg prøver at sige er, at min telefon endte med at være en stressfaktor for mig. Et præstationsinstrument jeg hele tiden skulle spille på. Jeg elsker de muligheder sociale medier fører med sig og alle de, til tider, spændende menneskers liv man får lov til at deltage i, uden at skulle deltage aktivt i venskabet. Men jeg har lært, at der er nogle øjeblikke der kun er for mig og at jeg skal lære, hvornår jeg skal spille på mit instrument og hvornår jeg bare skal tie stille.

Om to uger tager jeg til instagram capitol Ystad saltsjöbad – UDEN min telefon. Jep, det kan man faktisk godt. Og detoxer lige på den moderne måde, uden internet og koffein. Bare med min kæreste og noget af det der nærvær jeg engang har læst om.

XX

 

(Visited 9 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Det er et rigtig fint indlæg! 🙂 Som du selv skriver det, så er de sociale medier blevet en integreret del af de unges hverdag,
    Selv forsøger jeg at mindske mængden af den tid jeg er på sociale medier, da jeg ikke føler det store sociale aspekt i det,
    men man kommer self. ikke udenom at der også følger en række fordele ved de sociale medier, sålænge der er indhold i det, hvilket er vel en ret subjektiv vurdering.
    Jeg kan godt føle dig i at det til tider kan blive for meget, men er det i sidste ende ikke et valg man selv træffer? vælger man ikk selv at gå på line i alt for store stilletter osv… måske skifte det ud med et par sneakers 😊…

    Nu skal jeg ikk gøre mig så meget klog på det, dt er blot nogen overvejelser jeg har.. . jeg er self. helt med på vi alle er individer og har brug for en break en gang imellem. 🙂 Men hvis man skaber en form for platform, hvorved der skabes en fanskare, følger der så ikk en forpligtelse med, i form af “at give noget af sig selv”? Just a thought.
    Jeg håber dig og din kæreste får en rigtig god tur, når I nu engang kommer afsted.
    Mvh MB

    • Hej MB,
      Tusind tak for din kommentar 🙂
      Som jeg selv skriver i min metafor om at være en edderkop, er det hele jo noget jeg selv har skabt – og arbejdet for. Så jo, det er noget man selv vælger. Derfor handler mit indlæg om at reflektere over de sociale medier og vores brug af dem. Min metafor i forhold til at gå på line i for store stilletter handler om, at det er en ret speciel tid her i 20’erne, hvor man prøver at finde ud af hvilken hylde man hører hjemme på, være en god veninde, god kæreste, god datter osv. SAMTIDIG med, at man også balancerer en identitet på de sociale medier, som stort set alle gør… om man har 500 eller 50000 følgere. Men prøvede bare at male et billede, og være lidt sjov. Det er svært nok at være ung i forvejen, hvorfor komme en ekstra identitet på 😉

      Jeg føler ikke at jeg er “forpligtet” til, at give noget af mig selv hele tiden. Det er jo derfor jeg har taget en puster 🙂 Det er det der er min pointe, at det er okay at have nogle ting der bare er for mig. Og at der ikke er nogen der forventer, at man er på. Det har været rigtig rart, at kunne zone lidt ud og så vende tilbage.

      KH

  • Helt enig. Det er et ret aktuelt og relevant emne. De unges liv i 20’erne er ret hektisk og fyldt med mange komplikationer, og så kommer der en masse scenarier man lige pludselig skal forholde sig til, og ovenikøbet i alt det, eksisterer de sociale medier og identitetsspørgsmålet.. Lader til at du er ret afklaret omkring dit forhold til de sociale medier, hvilket er fedt at høre😉
    Et af de store problemer med sociale medier er de mange unges evig jagt efter likes, som i mange tilfælde går hen og “kontrollerer” deres liv, og i sidste ende skaber en illusion om en falsk identitet, som de er nød til at bibeholde. Det er lidt trist, dog et faktum🙂

  • Hej Laura,

    Jeg følger med på din blog og er virkelig glad for at se, at du åbner ærligt op på den måde, du gør og deler ud af de svære ting også. Med et godt præg af humor selvfølgelig 🙂
    Det er utrolig vigtigt at en som dig, der er et stort forbillede for mange unge damer (og mænd 🙂 ), deler ud, ikke kun af de gode, men også af det lidt mere udfordrende. Livet er nemlig ikke en leg HELE tiden, og det er min påstand, at der desværre er mange unge mennesker, der går og tror, at det er et krav at være perfekt. Derfor søger jeg også på min side louiseohm.dk at skrive om de svære ting i mit liv med den forhåbning, at det vil give andre en ide om, at de ikke er alene om de svære ting i livet. Men den forhåbning at folk kan relatere.
    Så tak for det!

    De bedste hilsner,
    Louise Ohm

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *