Årets første dage…

Det nye år overvælder mig altid. Det kommer lidt bag på mig, og selvom jeg forsøger at sige til mig selv, at dagen i morgen altså bare er mandag, som en hver anden mandag, så er der alligevel noget ganske specielt over årets første dage. Om det er de (nu) dage lange tømmermænd, eller en anden form for rus over, det nye års fødsel skal jeg naturligvis ikke gøre mig til dommer over.

Men det nye år, er lidt som en fødsel (siger barnløs kvinde, 24). Nattens strabadser fører til en dag, eller nærmere sagt dynedag #1 – 1. januar, hvor man uanset tømmermænd eller ej, går i en eller anden tåge, hvor man godt kan fornemme, at der er noget der er nyt og aldrig bliver som i går. Personligt havde jeg ikke nævneværdige tømmermænd, jeg lod bare lidt som om, så det var ok at begrave ansigtet i en pose chips og, helt uofficielt, køre minimum 2x dåsecola ned, mens jeg uden skam lå vandret hele dagen og fik nusset mine, MEGET ømme fødder. Det var nemlig det jeg tog med hjem fra festen. Et par fuldstændig krampeagtige fusser, der havde danset i noget ala 6 stive timer, fordi de bare blev ved med at spille et af de der numre, hvor man liiiige er nødt til at markere på dansegulvet. Mine fødder brændte i går. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Ramt af en real life dansuenza. Og så blev jeg jokket til strækkeligt mange gange over fødderne til, at mine tæer til sidst gav op. Og så var der en episode med en stol.. kan ikke komme det så meget nærmere lige nu, men lad os bare sige, at jeg har to perfekt identiske blå mærker på knæene.

Og nu sidder jeg her, i Berlin og føler mig faktisk lidt let om hjertet. Spændt måske?
Havde det i dag, som om at det var årets første forårsdag. Vejret var skønt, vi havde gjort lejligheden ren, så den kunne se rigtig fin og parat ud til det nye år, der uden tvivl ville lade solen titte ind ad vinduerne, og SÅ skulle Det Nye År bare se HVOR fin lejligheden havde gjort sig. Inden jeg tog i lufthavnen i København, cyklede jeg en tur – havde brug for en ny hårtørrer, da min gamle skodhårtørrer brændte sammen, efter 9 måneders tro tjeneste…… Og der var noget let og opløftende over København i dag. Som om vi alle sammen havde aftalt, at vi lige ville starte 2018 ud med en kollektiv high five og lige smile lidt mere til hinanden og gøre lidt mere plads på cykelstierne.

Det nye år medfører håb, forventning og spænding. Igen føles alt en smule mere muligt, end det gjorde i går. Også selvom jeg prøver at stritte i mod. Så er der noget om det.

Jeg har sat mig nogle få mål for året, men ikke med henblik på at skulle ændre mig helt vildt. Fordi jeg er god nok. Og så er der selvfølgelig øjeblikke hvor jeg slet ikke er det, men dem smider jeg i pytkassen. Fordi der er ikke nogen der kan være gode, søde, forstående og glade hele tiden.

Og jeg tror netop, at det gik op for mig i dag, og var en af grundende til, at jeg følte mig let. At det gik op for mig, at jeg er okay. Jeg behøver ikke at lave regler for, hvordan jeg skal ændre mig. Jeg vil altid være nysgerrig på, at udvikle og udfordre mig selv. Men grund essensen er, at jeg er er god nok på bunden. Og at jeg kun er et menneske. Og at der ikke er andre der stiller tårnhøje forventninger til mig, det er kun mig. Jeg skaber mine egne tyraner, og det vil jeg stoppe med.

Når det er sagt, vil jeg gerne blive mere bevidst omkring den verden jeg lever i. Her taler jeg naturligvis om mit eneste nytårsforsæt, der handler om at blive opmærksom på mit forbrug – fordi jeg gerne vil være med til, at passe på miljøet. Og her handler det både om impulskøb, brug af ressourcer og jeg skal komme efter dig.

Jeg er spændt.

 

(Visited 9 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *