10 ting vi skal sige noget mere…

 

1. Du er skide god til at lave mad – også selvom det ind i mellem ikke passer, og frikadellerne smager som at stikke tungen ud af vinduet. Men hvor er jeg dog træt af, at høre mig selv komme med 714 undskyldninger, når jeg serverer mad for vennerne. “Øh jeg havde ikke så meget tid, så hvis det smager dårligt giver jeg pizza” eller “jeg har aldrig lavet det før, så kan ikke garantere for kvaliteten”, velvidende at jeg har brugt halvdelen af dagen på at finde min indre Nikolaj Kirk frem, og ville blive intet mindre end ulykkelig, hvis der var nogen der rent faktisk tog mig op på pizzatilbudet. Men det er som om, at det er lidt lettere at forsvare overkogt laks, hvis man selv lige kritiserer det en smule først. Så MÅ folk da kun kunne blive positivt overrasket. Og HVIS det nu smager lidt, som en omgang roskildesyge, SÅ HAVDE JEG JO ADVARET DEM! GLEM DET! Jeg er god til at lave mad.

 

2. Du er en god bilist – okay, nu sidder der sikkert kæk person og dropper en kommentar om, at kvinder og biler er et dårligt match. Og kender jeg mig selv ret, så sidder jeg lidt usikkert og griner med og får sagt noget alá “jaer!” Og pludselig hører jeg også mig selv komme med udtryk som “det sagde hun også i går” og “din mor”, fordi jeg pludselig føler mig helt utilpas tilpas i drengerøvssituationen. Men jeg er faktisk en god bilist – nuvel giver jeg mig selv en High five og ringer til min far for at blære mig, når det lykkedes mig at lave en parallelparkering i første hug, men det kan jo ske for selv den bedste. Men det skal være slut med, altid at krybe ind på passagersædet og lave lamme jokes omkring, om folk nu er ordentligt forsikret inden vi skal køre sammen.

3. Du har god smag – MEGET subjektivt, derfor ikke noget jeg vil tvivle på længere. Og god smag betyder ikke dyre tasker og cashmere tøj. Den anden dag, kom en dame hen til mig i magasin og spurgte hvor jeg havde købt min jakke henne. Den har jeg givet 90kr for i en Røde Kors. Var sammen med min mormor på 85 år, der instinktivt stak en albue i maven på mig (hun er ikke så stor), og helt forarget spurgte “hvorfor sagde du dog det?! Du skulle have sagt at du havde købt den ovre i Birger Christensen!”. Nej. God smag behøver ikke koste en formue – og jeg vil stole på at jeg har det, og ikke nødvendigvis følge hver en trend der startes på Instagram.

4. Du er en god kæreste. Det føler jeg mig langt fra som. Jeg føler ofte at jeg ikke slår til, er lidt forvirret og forstørret og lader min kæreste være enormt meget alene, når jeg rejser på arbejde. Altså, han er voksen og kan godt være alene – han kan både handle og lave mad, så det er ikke fordi jeg overlader ham til sultedøden. Men måske ind i mellem til den ensomhed jeg selv føler ind i mellem, når man siger godnat og godmorgen til sig selv. Men den dårlige samvittighed skal være slut. Som unge mennesker, lever vi begge to meget aktive liv og ingen ting skal stå i vejen for drømme og ambitioner – og så finder vi en måde hvorpå vi kan danse rundt om udfordringerne. Men jeg er en god kæreste. Også når jeg blive hys og gal. Sådan cirka.

5. Du er god til dit arbejde. Uanset hvor længe vi har været i gang med det vi nu hver især laver, så tror jeg ikke at nogen kan sige sig fri for ind i mellem at tvivle lidt. Jeg ved jeg er god. Men er jeg god NOK til det jeg laver? Slår jeg til? Er jeg uundværlig? Måske ikke. Men det er også et vanvittigt krav at stille, altså det der med at være uundværlig. Og måske det faktisk er okay. Et pres der bliver løftet en smule. Men jeg vil stoppe med at tvivle på mig selv.

6. Det hele skal nok gå. Jeg er en af de der typer der har 99 problemer, mens 97 af dem er nogle der kun udspiller sig i hovedet på mig, og som nok aldrig bliver til noget. Men som den ydmyge optimist jeg er, synes jeg lige, at jeg altid bør være beredt på det værste. Tænke alle skrækscenarier igennem – evt gennemleve dem for mit indre syn, og så have godt og grundigt ondt i maven over det, indtil jeg til sidst indser, at det nok bare er mig, der er en smule forstyrret. Det hele skal nok gå. Og den konklusion vil jeg komme frem til, før mavepinen og spekulationerne.

7. Du er en god veninde. Igen dårlig samvittighed og følelsen af ikke at slå til. Ikke at være lige så meget til stede som før. Vi er i en ret sjov fase i vores liv, hvor vi for alvor bliver voksne. Førhen har vi set vores venner flere gange om ugen, ja nærmest hver eneste dag, og nu presser vi en kaffeaftale ind hist og her, mens vi alle sammen brager derud af i vores respektive liv, som vi stadig gerne vil have vennerne til at være en del af. Men det er okay. Man er stadig en god veninde, når man lige husker at slå på tråden, være interesseret og tage initiativ. Og det er ok at det ikke er hele tiden og hver dag. Bare vi husker det.

8. Du fortjener at have det godt. Det er okay, at have det godt. Det er okay at spise bland-selv slik i weekenderne og køre den der pizza ned, som man har gået og drømt om hele ugen. Og det er okay at tage på en ferie og kalde den velfortjent. Ind i mellem bliver jeg overvældet af ydmyghed over privilegiet det er, at være ung i Danmark i dag. Der er rigtig mange muligheder for, at forfølge sine drømme. Og så kan jeg blive helt flov over, om jeg virkelig fortjener det. At arbejde med noget jeg synes er så sjovt og holder så meget af. Men det er okay at nyde det. Det er okay at sige højt, at man elsker sit arbejde, sin familie, sine venner og sin kæreste.

9. Du ser godt ud! Jeg tror, at du kan blive udnævnt til miss Universe og stadig udpege irriterende, små fejl ved dig selv, som kun du kan se. Har jeg taget lidt på? Ser mit venstre øjenbryn lidt sjovt ud? Ser jeg lidt svedig ud efter denne her cykeltur? Er det begyndende appelsinhud eller bare skygger? Uanset hvad, så vil jeg sige til mig selv, at jeg sgu ser pæn ud. Lige så pæn som hende der på gaden, der bare så helt effortless ren og rar ud. Det burde du også sige til dig selv. Fordi vi ser sgu meget dejlige ud, på hver vores dejlige måde.

10. Du er god nok. Alle de ovenstående punkter kan opsummeres i dette: at være god nok. Når jeg er aller mest stresset, har aller mest dårlig samvittighed og er virkelig frustreret er det SÅ rart, når der er nogen der ser dig i øjnene, og fortæller dig at du er god nok. Det hjælper virkelig. Men hvorfor skal der andre til, at fortælle mig at jeg er god nok? Jeg har erfaret, at hvis man ser sig selv i spejlet, og kigger sig selv i øjnene på den der intense måde, hvor man tænker “okay, lige nu kan det gå begge veje – om jeg er total psykopat eller helt almindeligt skør i knolden”, og så sige højt til sig selv “du er god nok”. Der er noget underligt powerfull over det. Som virkelig er rart. Det vil jeg gøre noget mere.

(Visited 12 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *