Om at være perfekt

 

I min jobbeskrivelse kunne der stå mange ting. Tålmodighed, at være omstillingsparat, social, en holdspiller og positiv. Og naturligvis, skal du virke perfekt.

Som sådan en der altid får 8 timers søvn, spiser sundt og varieret og går op i din træning og dig selv. Sådan rigtig plejer dig selv. Du skal virke som en, der har et af de der liv, hvor der er helt tjek på situationen, uanset hvilken situation du står i. Og så skal du kunne tage imod kritik, som stod du over for selveste Thomas Blachman og lige havde leveret “All By Myself” uden at ramme en eneste tone.

Og tro mig eller lad være, men du kan være det mest selvsikre menneske i verden, og stadig få lidt ondt i maven, når der er nogen der påpeger dine fejl. For eksempel kan ens fødder have det hårdt i perioder. De krøller sammen i sko der er for små hver dag, bliver lavet om til vabelkratetere i sko der er for store og 1627 forskellige slags neglelak, der lige så stille tager livet af neglene. Og når nogen taler fødder, dør man lige så stille inden i. Selvom det klart er værre i ens eget hoved, så får man lyst til at kaste sig på knæ og undskylde fra start.

Eller bare tag sidste uge, hvor en make up artist blev ved med at pointere, at hun synes jeg havde et overskæg, i stedet for bare at dække de få dun jeg havde. Jeg er altså en mørk kvinde, og det er en del af pakken. Jeg vokser og gør ved, men det kommer jo ud igen lidt efter lidt, og inden det er tilstrækkeligt ude, er der ikke så meget at gøre, andet end at dække med make up og så er alt fint (det er jo ikke et cykelstyr jeg render rundt med). Og jeg er drøn usikker over det – også ked af det ind i mellem. Måske fordi jeg blev drillet så meget med det som barn. Og det kan ikke blive fjernet med laser.. det nytter ikke.

Når de situationer opstår, bliver jeg ret ked af det. Inden i altså, man er vel voksen. Og så tænker jeg, at det er hårdt at leve op til at skulle være perfekt. Og når jeg så har tænkt den tanke i 10 sekunder, så tænker jeg på, at jeg er et menneske. Og ikke mere end det. Jeg er bare et menneske. Der ser ud og er som alle mennesker nu engang er.

Jeg har også spinat mellem tænderne, og lugter af sved når jeg træner og renser ørerne for ørevoks.

Dette er ikke en klage over mit job – jeg ELSKER det, og det er forudsætningen for at være med.. ligesom hvis du er revisor skal du være skarp i det med tal, hvis du er advokat skal du være skarp omkring det med love og hvis du skal være pædagog skal du være god til det med andre mennesker.

Dette er blot en reminder, mest til mig selv om, at der ikke er nogen der forventer, at man skal være perfekt. Der er ikke nogen der forventer, at man skal være et overmenneske. Vi er alle sammen bare mennesker. Og det er egentlig meget rart.

(Visited 11 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *