Derfor blogger jeg

Den anden aften lå vi i sengen og sludrede inden vi skulle sove, som vi gør så ofte vi kan (altså sludrer). Vi talte om drømme, ambitioner og fremtid. “Jeg vil gerne gøre en forskel” – siger jeg til Niels, mens jeg ligger og stirrer op i loftet med armene bag nakken. Det var blandt andet derfor, at søgte ind på Dansk på KU i første omgang. Jeg ville være gymnasielærer og være med til, at præge unge mennesker i en tid, der er så svær, turbulent og vigtig. Jeg ville være den lærer, jeg selv havde elsket og som havde givet mig troen på, at jeg var god nok og nok skulle blive til noget. Den der inspirerede.

“Føler du ikke, at du gør en forskel allerede?” – spurgte Niels mig, mens han lænede sig over for at slukke natlampen, der har en skrue løs, så den altid hyler en lille smule.. Man tænker bedre i ro og mørke. Jeg ved ikke, om jeg følte at det at være model gør en kæmpe forskel ude i verden, griner jeg (på den lidt usikre måde). “Men du er jo meget mere end det” – siger Niels. Meget mere end det. Og det gør en forskel.

Jeg er rigtig glad, for det univers jeg har skabt. Den her lille plet, på det store internetverdenskort, som er min, hvor jeg tog et stort skridt for Lau og et lille skridt for menneskeligheden (bare rolig, det er storhedsvanviddet der taler). Hvor jeg kan være ærlig, fortælle og dele ud af de ting der er svære, irriterende og sjove ved, at leve igennem sine 20’ere. Jeg har stort set haft jer med hele vejen indtil nu, og jeg har ikke fortrudt det et øjeblik. Selvom det er mig der fører pennen, så er vi her sammen. Jeg føler, at vi har et fællesskab. Et fællesskab der slår rødder i ungdommen, i tiden og i de udfordringer, som mange af os står overfor, uanset om vi er akademikere, ufaglærte eller studerende.

Når jeg åbner min inbox, eller min DM på instagram bliver jeg ofte rørt til tårer, fordi der er nogle fantastiske mennesker out there, der følger med og som har så meget overskud og hjerterum til, at give feedback og lade mig vide når I er med mig (også når I er i mod mig, fordi det er også okay). Og det gør en forskel for mig.. at vide at jeg har rørt noget i jer. Det er et privilegium.

Jeg ved godt, at jeg ikke ændrer verden ved, at sidde og hamre løs i tastaturet, mens jeg kører uhensigtsmæssigt meget chokolade ned, men hvis der bare er ét enkelt ungt menneske, som man kan vække en eller anden form for følelse i, så tror jeg faktisk at jeg vil sige, at jeg er lykkedes med at gøre en forskel.

Jeg blogger for at dele ud, af både det pæne og det grimme ved at være ung. Og når jeg sidder og bladrer et par år tilbage i mine indlæg, så kan jeg se hvor meget jeg har ændret mig, både holdninger og skrivestil på meget kort tid. Vi er i konstant forandring. Vi knokler konstant på, at blive til nogen. Et helt voksent menneske, med ratepension og overenskomst og betalt ferie. Jeg blogger, fordi jeg hele tiden føler, at alle andre har regnet den ud. De er tjekkede og ved hvad de skal med deres liv. Jeg venter bare på en voksen. Som i hele tiden. Og det har jeg jo fundet ud af, at vi er flere der gør.

Unge mennesker skal hele tiden præstere – vi skal hele tiden bevise vores værd. Og det er hvad det er. Men vi må ikke blive stressede over, at vi tror alle andre er meget bedre til “adulting” (læs. være voksne) end vi selv er. Min første måned på universitetet havde jeg daglige panikanfald (indvendigt naturligvis) over, at jeg ikke følte at jeg kunne lære lige så godt som de andre. Jeg var sikker på, at de andre havde læst hele pensum inden vi startede, og derfor skulle give mig baghjul, fordi alle var tjekkede og havde stiftblyanter, læseplan og farvekoordinerede kladdehæfter. Men jeg var ikke alene.

Jeg blogger fordi, det er okay ikke at være perfekt. Det er okay, at bruge lidt tid på at finde ud af hvem man er. Hvad man kan lide, hvem man kan lide og hvor ens grænser går. Jeg blogger fordi, det er okay at være et menneske. Det er okay at lave fejl, det er okay at være fjollet, det er okay ikke at have styr på det hele.

Og det gør en forskel for mig.

(Visited 14 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Det er altid så rart, når man bliver mindet om, at andre har det ligesom én selv. Du er så god til at sætte ord på tankerne <3

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *