Latterlige ting jeg er bange for..

Okay indrømmet – følgende fem eksempler er måske både fjollede og irrationelle. I en verden hvor der er så mange flere alvorlige ting man kunne være bange for, vælger jeg at hæfte mig ved disse fem. Det er til gengæld også de fem ting, jeg skammer mig mest over at være bange for, fordi jeg inderst inde godt ved, at det er noget pjat. Især den med hajen og den med at blive myrdet – læs lidt videre og du vil forstå:

Hajer i svømmehallen – En frygt der slår rødder helt tilbage fra min barndom, må virkelig være denne! Man var ENDELIG blevet stor nok til, at kunne plaske rundt ude på det helt dybe basin. Mens man ligger dér og er ved at inhalere halvanden liter vand, mens man febrilsk forsøger at lære at svømme crawl (uden badevinger), ser man en skygge under sig.. Og panikken indtræffer med 120 km/t. Jeg er en lille smule bange for, at der en eller anden dag, ved et uheld naturligvis, er blevet sluppet en haj løs i Frederiksberg Svømmehal og at den beslutter sig for, at gnave lidt i mig. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg ser skygger overalt! Og tænk engang en tragedie, hvis det rent faktisk skete.. En eller anden der ville tage sin kæle-haj med på tur, og hovsa så røg Albert og Sofie fra 3.A med i købet. Typen der også har en kæleslange og 4 chinchillaer derhjemme.. Ikke at der er noget glat i det, bevares, men jeg tror VIRKELIG bare, at det må være så nederen at blive spist.. Og især i svømmehallen, hvor man egentlig bare gerne ville afsted, for at kunne sidde lidt i sauna , prøve sine nye dykkerbriller og springe fra 5 meter vippen.

 

Kælderrum – der går totalt Natascha Kampusch i den, hver eneste gang jeg træder ned i et kælderrum. Er for det første altid bange for, at jeg ikke er alene, og der er nogen der ser sit snit til at lokke mig ned i den fangekælder de har udgravet med en grydeske over de sidste 7 år, så ingen skulle fatte mistanke. For det andet, så er jeg jo naturligvis også bange for spøgelserne der altid kommer med i sådan et kælderrum. Dem der tænder og slukker for lyset og smækker lidt med dørene, så man ikke kan bestemme sig for, om det rabler fuldstændigt for en.

At blive myrdet mens jeg vasker hår – og vi siger tak til Psycho for, at have gjort det komplet umuligt for mig, at gå i bad og vaske hår når jeg alene hjemme. Lige så snart jeg lukker øjnene ude i badet, kan jeg høre alle mulige mystiske ting, som jeg på ingen måde kan forklare hvor kommer fra. Det resulterer ofte i, at jeg med sæbe i hele skærmen, må tvinge mine øjne åbne (selvom det brænder af pommeren til), og meget dramatisk trækker badeforhænget fra, som om jeg vil afsløre en eller anden i, at stå der og tage tilløb til, at stikke mig med brødkniven. Tænk hvis der en dag rent faktisk stod en, der ville slå mig ihjel. Personen ville få sådan et chok, at vedkommende nok bare ville hakke til mig, inden jeg kunne nå at forsøge, at charmere mig ud af en eventuel partering.

At blive forfulgt – eller som vi kalder det på godt gammeldaws dansk, at være latterligt paranoid. Når jeg trisser hjem en sen aften, er jeg typen der vender mig om 40 gange, fordi jeg tror jeg hører fodtrin bag mig… Jeg er sågar også typen der har en overfaldsalarm, hvis der nu skulle være noget der kom liiiidt for tæt på, selvom vi bor i et ganske fredeligt område. Især når jeg låser mig ind i vores opgang.. Men det har måske noget at gøre med, at den første bog jeg læste da jeg flyttede til København, var den omkring Amager manden, der engang maste en pige ind hendes opgang og voldtog hende i sin egen lejlighed.. Derfor kigger jeg mig ekstra mange gange over skulderen, inden jeg finder nøglen frem. Tager ingen chancer.

At der pludseligt står en og kigger ind ad vinduet – hvilket kan være en smule svært, når jeg bor på 2.sal men ikke desto mindre endnu mere freakin’ nøjeren, hvis der stod nogen og kiggede ind ad vinduet en mørk aften. Det skal naturligvis være mørkt udenfor, så det er rigtig svært at se.. Og så sidder man dér, og falder lidt i staver mens man kigger ud ad vinduet og stener lidt over sit eget spejlbillede.. men hvad er nu det? Ved nærmere eftersyn indser du, at der er noget galt og du går tættere på dit spejlbillede OG SÅ! BOM! Indser du, at der står nogen på den anden side og stirrer på dig. Mens noget meget dramatisk og meget skingert musik spiller – naturligvis.

XX

 

(Visited 27 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *