Om at gå all in på kærligheden og skide på fornuften

Om at gå all in på kærligheden og skide på fornuften

For et år siden kan jeg huske, at jeg sad på mit værelse på Vesterbro og havde ondt i maven. Hvorfor spørger du? Fordi jeg havde sendt min kæreste et halvt år til Mexico og levede med konstant uro i kroppen, på grund af afsavn. Og dér tog jeg et valg, som nok kommer til at blive aktuelt inden for de næste par år. Vi rejste et par måneder sammen, da Niels’ skole sluttede. I dag bor vi sammen og Niels er startet på sin kandidat, hvor udlandsophold er en mulighed. Derfor reposter jeg lige denne her, et af mine mest læste indlæg, som en kærlig reminder: 

07.09.2016

Jeg sidder i skrivende stund og er ved at tjekke op lidt forskellige praktiske ting, i forbindelse med min kommende rejse til Mexico i slutningen af september. Når jeg rejser er der gået cirka halvdelen af den tid Niels skal være væk, og helt ærligt så er tiden indtil nu fløjet afsted. Nok fordi jeg har været rigtig god til at holde mig super beskæftiget og sjældent sidder alene hjemme en lørdagaften. Men der går selvfølgelig ikke en dag uden, at jeg savner ham enormt, hvilket jeg til tider synes er en smule tabubelagt at sige. Det er ikke noget jeg ligger og græder over, eller som fylder min hverdag fra jeg står op og til jeg går i seng, men ind i mellem slår det mig rigtig hårdt, som en benhård knytnæve lige i ansigtet, at han ikke kommer ind af døren i aften og krammer mig og fortæller mig alt og ingenting om hans dag.
Jeg tager mig dagligt i, at gribe telefonen for at ringe Niels op og fortælle ham om et eller andet sjovt eller vigtigt jeg har oplevet, hvorefter jeg lige bliver mindet om, at han jo ligger og sover og ikke vågner før om mange timer.

Da Niels først kom ind på universitetet i Mexico City foreslog han, at jeg tog med ham. Jeg tror måske godt han vidste, at jeg nok ikke ville kunne gøre det, men bare dét at han spurgte og tilbød mig, at være en del af en så stor oplevelse, betød så ubeskriveligt meget for mig. Dog tror jeg, at der er nogle ting man bedst oplever på egen hånd – som for eksempel et udvekslingsforløb, hvor man rusker op i sig selv og for alvor sætter sin tilværelse som man kender den på spidsen. Og hvad skulle jeg desuden lave i Mexico? Sidde og skrive hele dagen, spise tacos og drikke tequila?

Men tilbudet fik mig til at overveje, hvorfor det er så svært at forene sig med tanken om, at gå all-in på kærligheden selvom det ikke virker rationelt? Jeg styres enormt meget af min fornuft og gør meget sjældent noget uovervejet og ind i mellem kan jeg godt ignorere hvad mit hjerte fortæller mig jeg skal gøre, for at tilfredsstille de normer min hjerne har sat for mig.
I normale henseender tror jeg, at det måske er meget godt at have denne tilgang, men kærlighed er jo netop ikke rationelt og kan ikke altid forklares, beskrives og begrundes. Den skal leves.

Kærlighed giver ikke altid mening og kan bringe så mange forskellige følelser frem i en, som man ikke anede man rummede. Og det er uanset hvor gammel eller ung man er. Der findes intet mere provokerende, end at få af vide, at “man er så ung, at man slet ikke forstår hvad kærlighed er endnu” og det kan da godt være, at jeg ikke ved hvordan kærlighed defineres når man er et par og fyrre, men lige nu udlever jeg en stormende ungdomsforelskelse, som jeg til tider er bange for skal brænde mig op indefra – og dette er på trods af at jeg har kendt min kæreste i snart syv år.
Jeg tror på, at kærlighed er en følgesvend man skal lære at kende, som den nye pige i klassen, der pludselig stod dér en mandag morgen i matematiktimen og som man i dag, ikke kunne forestille sig at leve uden. Og som en sand ven/veninde udvikler kærligheden sig med tiden – hvad man definerer som kærlighed, hvordan man har det med kærlighed og hvordan man opfører sig omkring den. Begrebet og følelserne er de samme, jeg tror bare på, at det handler om hvordan man lærer at arbejde med dem.

Jeg er glad for at lytte til fornuften, men jeg har besluttet mig for at gøre op med det og have en lidt mere “her-og-nu” tilgang til den del af tilværelsen. Dette er sidste gang jeg ikke går all-in på kærligheden – fordi hvad er vi egentlig uden den?

XX

1 kommentar
VenterPaaVinBlog
2 uger siden

Hvor intet vover, intet vinder (: -A

Vis mere