Kærester anno 2017

Kærester anno 2017

Hvis du troede, at jeg ikke havde mere at tale om i forhold til kæresteforhold, så kan du godt tro om igen.

Jeg sidder her i Paris og spiser morgenmad alene, inden jeg skal finde min vej mod studiet. Sad og faldt i staver over, at jeg siden 30. Maj har haft over 30 rejsedage. Jeg rejser normalt en hel del med arbejdet, men den sidste måned har virkelig været intens. Jeg elsker det og ville ikke bytte det for noget her i verden, men jeg ved samtidig også, at der er mange mennesker i mit liv, der rummer det og mig og er rigtig gode til at indordne sig, uden nogensinde at nævne det over for mig, eller få det til at spille en større rolle i vores relation.

I løbet af det sidste år, er den eneste fødselsdag jeg har kunne deltage i været min egen – kun fordi jeg skulle rejse til Mexico tidligt morgenen efter og havde brug for, at få ordnet de sidste praktiske ting.

Jeg er blevet spurgt om det ikke  er svært at rejse. Hårdt at sige ”farvel” hele tiden, også selvom det er kortere perioder på alt fra 2 dage til 2 uger eller mere. Og selvfølgelig er det det. Specielt når man rejser om søndagen. I forvejen kæmper man lidt med søndags-blues og det bliver ikke altid bedre, af at skulle drage afsted og se frem til et ensomt hotelværelse, kun fyldt op af vennerne fra Netflix. Men det kommer man hurtigt over, og så snart arbejdsdagen melder sig igen, er man lykkelig over det privilegium det er, at kunne lave noget man holder af hver eneste dag.

Niels kunne aldrig drømme om, at stille sig på bagbenene over at jeg skulle rejse, selvom han godt kan hinte til tidspunkter, hvor det ville være meget skønt at jeg var hjemme – som for eksempel den dag hvor nogen blev bachelor. Men det betyder alt i verden for mig, ikke at have dårlig samvittighed over at tage af sted og det hjælper mig til ikke at have hjemve på den ulidelige måde, men derimod glæde mig til, at komme hjem og hygge i weekenderne eller hvornår der bliver tid til det.

Men jeg har jo gjort det samme for Niels. Bakket op i lange udlandsophold og gjort alt for at være tapper og støttende, fremfor at vise hvor heart broken jeg ind i mellem kunne være. Jeg tror det hele kommer ned til, at man dealer med det. Kommer ind i nogle rutiner og en hverdag, hvor det er normalt at tingene er sådan. Man er god på skype og facetime, som jeg virkelig ofte priser mig lykkelig over, da det får afstandene til at virke mindre (som i meget mindre) og pludseligt bliver en del af hverdagen.

Jeg tror ikke, at jeg ville kunne være i et forhold med én der begrænsede mig. Naturligvis handler parforhold i høj grad om kompromiser, men der er i min verden stor forskel på kompromis og begrænsning. Og når man kun er i start (midt) tyverne, tror jeg slet ikke på, at man skal lade sig styre alt for meget af ens omgivelser. Det er nu. Det er vores tid.

Jeg vælger at tro på, at måden hvorpå vi er i et parforhold, konstant ændrer sig i takt med den udvikling der sker i for eksempel samfundet. Vi er blevet langt mere internationale og mere eller mindre alle får buddet om, at kunne studere et semester i udlandet, arbejde hvor de vil i EU osv., hvilket betyder at det også er mange der siger ja-tak til den internationale erfaring. Det skaber en ny form for tosomhed, et parforhold 2.0 hvor redskaber som facetime, facebook osv. virkelig gør verden meget mindre og pludseligt bliver en del af vores rutiner.

Jeg tror ikke man skal være bange for, at kaste sig ud i de eventyr man går og drømmer om. Hvad nu hvis og tænk nu, pakker vi langt væk og så minder vi os selv om, at de kærester vi har, skal vi forhåbentligt være kærester med i meget lang tid – så et par måneder hist og her kan vi vel nok godt undvære hinanden?

XX

2 kommentarer
Charlotte
2 måneder siden

Jeg er kærester med en amerikaner, der fortsat bor i USA, så jeg kan virkelig skrive under på det der med parforhold 2.0. FaceTime er uundværlig, og det er SÅ vigtigt at inddrage hinanden i sin hverdag. Om det er så at spise middag sammen på FaceTime eller whatever. Tak for et godt indlæg jeg virkelig kan relatere til, til trods for at min situation ikke er selvvalgt :-)

lauralundsgaard
2 måneder siden

Kære Charlotte, jeg er så glad for at du læser med! Tænk engang, at selvom man er så langt fra hinanden er man ikke længere end et telefonopkald. Det er virkelig fedt! Knus til dig

Vis mere