10 ting jeg SLET ikke forstår…

10 ting jeg SLET ikke forstår…

… Folk der filmer koncerter. Ven, du kommer ikke til at gå hjem og gense 93 minutters koncert og hvis du skulle påtvinge ANDRE at se dine kedelige koncertvideoer er du decideret tarvelig. Jeg mener bare, at det altså slet slet ikke er det samme at se koncert på tarvelig Iphone, som det er at være til stede… Som man ville være, hvis ikke man havde travlt med at få krampe i overarmen og skærme udsynet for alle andre. De fleste koncertpladser er efterhånden med begrænset udsyn.

… Hurtigbrillen der er ved at blive populær igen? Havde vi ikke aftalt at den skulle på pension for længe siden? Eller i hvert fald være forbeholdt sporty fædre der ikke ved bedre? Eller er det bare mig der er gået galt i byen? Det er altså de færreste der ikke ligner de tre blinde mus eller professor Tournesol.

… Facebook “stories”. Nice try, det var bare lige lidt for sent.

… Folk der kan tage billeder når de træner. Jeg selv ligner ét stort svedigt Monet maleri i skærmen, fordi jeg 9 ud af 10 gange glemmer at fjerne mascara, og jeg åbenbart er sygt eksponeret for, at svede helt overdrevet meget når først pulsen er over hvile. Derudover er jeg alt for koncentreret om ikke at falde af maskinerne, eller løbe ind i folk, hvis jeg skulle begive mig på en løbetur ud det fri.

… Folk der går i hvidt tøj. Seriøst, HVORDAN gør I??? Jeg ELSKER hvidt tøj – folk ser sgu så rige og soignerede ud (indsæt “Snobberne” fra Rytteriet emoji), men hvis jeg ifører mig noget som helst hvidt, kan du være helt sikker på, at jeg efter 8 minutter har smurt nutella, marmelade, tomatsovs og rødbede ud over hele antrækket. Hvad er hemmeligheden?

… Dem der ikke gider svare på, hvor deres tøj er fra på IG. Sig det nu bare, så vi alle sammen kan se smækre ud i den buksedragt fra Zara! Help a sister out!

… De danske “årstider”. Man kigger ud af vinduet på et hvert givet tidspunkt i løbet af året og det ligner i gennemsnit en regnvejrsdag i november. Har jo overvejet, at det ikke er underligt at have en lille sommerpels når man bor i dk..

… Togbusser. Mine forældre bor oppe omkring Helsingør, hvor der over denne sommer har været indsat togbusser til, at fragte pendlerne mellem Helsingør og Rungsted. Det tog mig, hvad der svarer til, at jeg fløj til Berlin og hjem igen, at tage det offentlige op for at besøge mor og far. Har den største medfølelse med pendlerne. I er fandme seje.

… Folk der lader ét lille bitte stykke toiletpapir siddende på rullen. HVORFOR?! Det er mega tarveligt overfor næste. Det må være indbegrebet af dovenskab, hvis man nægter at bruge det lille bitte stykke, da man så er ansvarlig for at skifte.

… Cykeltyve. Det er bare TARVELIGT!

2 kommentarer
Maja
1 uge siden

Hahahh, kæmpe griner! Er så enig i de fleste ting du skriver - dog er hurtigbrillen kommet for at blive (lol) ;-) Til gengæld hvor er den skønhed af top/skjorte/kjole på billedet fra ? 

lauralundsgaard
1 uge siden

Haha! Du har stensikkert ret - jeg må indordne mig ;-) Det er en slå-om kjole fra Veromoda :-)

Vis mere